Mad i Brasilien
Mad i Brasilien.... eller nej, nok bare ost. De spiser ost HELE TIDEN. Smeltet, grillet, tørt, i kage, i brød, til frugt, til morgenmad, middagsmad og aftensmad. De spiser så meget ost, at det fortjener at komme med på bloggen. Jeg vil faktisk kalde mig selv en hyppig ostespiser i Danmark, men næ nej, vi spiser overhovedet ikke ost i forhold til brasilianerne. Det virker ofte som om, at de bruger det til at overdøve de andre smagsnuancer i maden. Så efter de første par dage havde jeg egentlig fået et trælst forhold til min ellers så dejlige vane hjemmefra. MEN i går aftes vendte det hele fuldstændig på hovedet for mig - vi fik pizza. Nøøøj, hvor kunne vi danskere lære noget om ost på pizzaer! Jeg fik en hjemmelavet pizza kun med kylling og ost, og det smagte helt fantastisk!!
 |
| Min søde værtsmor. Vi fik pizza hos min tante. |
Ellers er maden meget, som jeg forventede det. De spiser masser af ris, kød og bønner, og de spiser hele tiden. De har købt Fitness morgenmad til mig, da de hurtigt fandt ud af, at jeg havde svært ved at spise ostekager til morgenmad. Til middag står den så på varm mad, da frokosten er det vigtigste måltid i Brasilien. Til aften spiser de lidt, når det passer dem, og ofte noget kage- eller brødværk.
Af en eller anden grund er jeg aldrig sulten hernede. Jeg ved ikke om min mave blot er fyldt op med knuder og sommerfugle, eller om det er varmen. I hvert fald spiser jeg ikke særlig meget.
Pato
Noget helt andet er mit kæreste eje - min lille and. Min kære and er efterhånden blevet meget populær hernede og ikke mindst den tilhørende historie. Jeg fik anden af min (daværende) kæreste Rasmus lige inden jeg tog afsted. Han har tit kaldt mig "sin lille and", og derfor gav han mig dén, som et minde om ham. Dengang navngav vi den "Pato", som betyder and på portugisisk. Hernede synes de simpelthen, at det er noget af det sødeste i hele verden, hvilket jeg er totalt enig i!
Da det så viste sig, at det er fuldstændig umuligt for mig, at huske det brasilianske ord for kæreste, nemlig "namorado", besluttede vi os for bare at kalde kæreste for "Pato". Så hver eneste gang de peger på mit billede af Rasmus, siger jeg "Pato", hvilket de synes er sindssygt morsomt.
Hjemve
Lige i øjeblikket lider jeg helt utrolig meget af hjemve. Jeg græder konstant, og jeg har så svært ved ikke at tænke på Danmark. Jeg savner alt. Min familie, Rasmus, mine venner og veninder, min seng, vores mad. Jeg savner ganske enkelt bare min fantastiske hverdag i Danmark. Det siges, at det bliver det bedste år i mit liv, men der skal godt nok nået til at overgå det sidste år. Det virker allerede som om, at jeg har været væk i vildt lang tid, selvom det kun er fem dage siden, jeg rejste. Det er nok mere fordi, der er så lang tid tilbage. Jeg må godt nok indrømme, at jeg virkelig har krise lige nu, og jeg har svært ved at forblive positiv. Egentlig ville jeg uden tøven, springe på det første fly hjem, hvis jeg fik muligheden. Men jeg er sikker på, at det bare er en periode, jeg lige skal igennem. Det hele er stadig meget nyt og overvældende, og jeg har meget svært ved at kommunikere med nogle om mine problemer, da de ikke forstår, hvad jeg siger. Min familie har meget travlt, hvilket jeg egentlig er vant til hjemmefra, men det resulterer ofte i, at jeg er meget alene hjemme. Det er der, det går galt for mig. Når jeg har for meget tid til at tænke over, hvad jeg savner og mangler. Men ja, jeg giver ikke op endnu, det er vel dage som disse, der gør mig stærkere. Det MÅ og SKAL vende på et tidspunkt.
Jeg kæmper videre.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar