Uge 4 - Farmer-Kris

Please give me a longer weekend 

Jeg lever så meget for weekenderne for tiden! De er fuldt booket, og jeg elsker at have travlt. Det får mig til at glemme om alt derhjemme og nyde det liv, jeg har nu. Jeg har efterhånden også styr på, hvad jeg skal de næste fire weekender, hvilket er fuldstændig fantastisk, og jeg glæder mig til hver og én af dem. 

Endnu engang har jeg haft en SKØN weekend! Hverdagene er stadig røvsyge, mest fordi jeg INTET forstår i skolen. Det er så sindsygt hårdt, når man ikke er i stand til at få noget ud af undervisningen. Jeg føler blot, at jeg bliver dummere og dummere for hver dag, der går. Hvis jeg virkelig koncentrerer mig, kan jeg godt fange nogle af ordene, men det er umuligt for mig at forstå sammenhængen i noget som helst. Det er også meget at forlange, at jeg ville kunne forstå bl.a. filosofi, psykologi og litteratur på portugisisk, når jeg knap nok har været her i tre uger. Det er de længste seks timer.... Så ja, jeg har efterhånden benyttet mig af, at man gerne må snuppe en lur her og der, da det er så forfærdelig udmattende at koncentrere sig så meget, uden alligevel at få noget ud af det.

De er så misundelig, når jeg fortæller om skolen i Danmark og om, hvordan de fleste lærere er gode til at variere undervisningen. Her er det KUN tavleundervisning og teori - selv i de mere praktiske fag som fysik. Så virkelig, selvom den danske skole ind i mellem virker hård, så husk lige på at være taknemlig for, at lærerne rent faktisk tænker på elevernes behov. Vi er virkelig heldige!!

Hell yeah

Træning

Det er virkelig dejligt, at jeg har fået gang i min træning. Jeg træner 3-4 gange om ugen i fitnesscenteret, og det hjælper så meget på mit humør. Jeg har nærmest min egen personlige træner, og der er lagt et strengt program for mig hver eneste gang. De er så søde, og de er meget imponeret over mig. Hernede løber de af en eller anden grund ikke på løbebåndene? De går i stedet. De kiggede alle sammen meget underligt, da jeg begyndte at løbe, og flere af dem kom over for at holde øje med, hvor langt jeg var kommet. Da jeg så havde løbet mine seks kilometer, trådte jeg ned af båndet til hujen og klapsalver. Sygt mærkeligt. Men altså, hvis jeg fortsætter sådan her, bliver jeg nok den første udvekslingsstudent, der vender hjem i bedre form, end da jeg tog afsted. Når jeg ikke har lektier, afleveringer eller pligter, må jeg jo bruge tiden på et eller andet fornuftigt, ikke?

Mine bedste venner

Hest og fest

Fredag satte bussen mig af på en restaurant et par kilometer uden for min by. Der mødtes jeg med nok verdens smukkeste pige, Dany. Vi spiste frokost, og derefter kørte hendes far os tilbage til deres farm. Jeg ved godt, hvad I tænker, når jeg skriver farm... men det var det mest vidunderlige sted nogensinde. Hendes far ejer et enormt stort firma, der opdrætter køer. Køerne bliver brugt til en slags konkurrence, og flere er dem er meget end to millioner kroner værd??? Stedet er kæmpe, og du kan på ingen måder se fra den ene ende til den anden. Det er, modsat mange andre gårde i området, virkelig lækkert! Alle de mange arbejdere på farmen har hver deres lille søde hus, og så er der en hel del stalde, indhegninger og kontorer. Dany tænkte, at jeg skulle opleve deres smukke sted fra hesteryg. Største joke nogensinde. For det første er jeg allergisk som én i helvede og for det andet, troede jeg endelig, at jeg var sluppet af med de bæster, da jeg flyttede herover. Men op på dyret kom jeg da og WOW, hvor havde hun ret. Det var fantastisk at ride under palmerne, langs søerne og over de enorme marker. Vi red rundt i flere timer, og jeg fik stadig ikke set hele stedet. Fik jeg sagt, at en ko koster to millioner? Sygt. Derefter red vi hjem til deres hus på gården, hvilket selvfølgelig lige var lidt bedre end gennemsnittet. Vi fik aftensmad og brugte aftenen på at høre musik, kigge billeder og snakke med hendes nabo, hvis sønner begge har været udvekslingsstudenter. Forresten har jeg lært, at en udvekslingstudent hedder en "intercambista", hvilket jeg synes lyder lidt som en pensionist på camping, men det er vel også fint nok.

Lørdag morgen blev vi kørt ind til Bella inde i byen. Isabella er en pige fra min klasse, som er rigtig god til engelsk. Hun var min værtssøsters bedsteveninde, og hun er helt vildt sød. Vi brugte dagen på at ordne negle, drikke milkshakes og shoppe. Jeg kan lige så godt vænne mig til det. ALT har enten pallietter, frynser, blonder eller andet form for pyntesnask. Og udover det, er det hele selvfølgelig i pangfarver. Gud, hvor er det bare forfærdeligt. Vi brugte to timer på at finde en sort kjole til mig, men det lykkedes ikke. Enten må jeg ændre min stil, eller bare vænne mig til ikke at have noget tøj, hmm. Herovre kender de ikke det smukke ved "simplicity", og eksisterer der noget så simpelt som en H&M, nej. 

Om aftenen skulle vi så en tur i byen. Vi sad det meste af aftnen i en form for lounge og fik nogle forskellige drinks sammen med de andre piger fra klassen. Jeg mødte en masse nye mennesker og fik tilbudt en hel del gratis drinks. Det er virkelig en fordel at være lyshåret nogle gange.

Søndag fik vi lov at sove længe, nøøøj hvor dejligt. Vi tog efter den sene morgenmad ud på Bellas familiefarm. De havde den smukkeste lille landejendom med en kæmpe tilhørende swimmingpool. Vi nød solen og badede det meste af dagen, hvilket resulterede i, at jeg ligner lidt en krabbe i dag.

Jeg må indrømme, at jeg i øjeblikket nyder de øjeblikke, hvor jeg virkelig kan slappe af. Jeg skal konstant være på og koncentrere mig for at følge med. Det får mig til at savne Rasmus rigtig meget. Det ville uden tvivl være langt nemmere for mig, hvis jeg ikke havde haft en kæreste inden, jeg tog afsted. Så ville jeg nemmere kunne indfinde mig med, at det her er min nye hverdag. Men jeg vil på ingen måde bytte det sidste år for noget som helst. Jeg vil langt hellere have, at den første måned er ekstra hård, end jeg ville have undværet ham i det foregående år. Det er skørt som alle sangtekster pludselig giver meget mere mening, puha. Det er underligt ikke at have en kæreste, og jeg har svært ved at undvære alle de vidunderlige ting, der er forbundet med det.

Jeg savner én at kunne være mig selv sammen med. Jeg savner én at lave ingenting med, men uden at kede mig. Jeg savner én, der altid kan gøre mig glad. Jeg savner én, der fortæller mig sin ærlige mening. Jeg savner én at grine med helt uden grund. Jeg savner én at spise med, selvom vi ikke er sultne, men bare fordi vi godt kan lide at spise. Jeg savner én, der ved, hvordan man provokerer mig. Jeg savner én, der kan holde om mig om natten, når jeg føler mig alene. Jeg savner én at se ligegyldige lorte realityprogrammer med, blot for at bekræfte, hvor kloge og fornuftige mennesker, vi selv er. Jeg savner én, der med et enkelt blik eller kys kan fjerne alle triste tanker. Jeg savner én, der kender mig. Jeg savner én at fortælle alt til. Jeg savner én, der kan trøste mig uden ord. Jeg savner én, der tør at diskutere med mig og sige mig imod. Jeg savner én, der elsker mig og forstår mig. Jeg savner ham.

Nu vil jeg spise min super lækre chokoladeglasurhalløj og tænke over, hvordan nogen nogensinde vil betale to millioner for en ko?