Mit humør hernede svinger omtrent lige så meget som vejret skifter. Det pisregnede i går og det var koldt, sådan rigtig koldt. Når det regner, så REGNER det virkelig også. Hele byen var nærmest oversvømmet. Det må jeg virkelig give den gode moder natur, hold da op hun forstår at svinge pisken. Men meget passende faktisk, for de trænger virkelig til noget vand hernede. I dag er det så igen 28 grader og solskin wuhu. Vild med det
Jeg var totalt i hopla i går, da jeg fik pakke hjemmefra. Hvor er jeg dog glad for, at de ikke kan lide saltlakrids, for jeg har ikke rigtig tænkt mig at dele. Det er sjældent der går en måned mellem, at jeg smasker tænderne i en Haribosut eller gennemkværner en god pose skippermix. Det var virkelig tiltrængt.
Derudover fik jeg lige endnu et load af allergipiller med, da jeg er en omvandrende sundhedfare med alle de nys, jeg slynger ud dagligt. Jeg kan åbenbart ikke tåle Brasilien, øv bøv.
Efter mit sidste indlæg kom der heldigvis hurtigt gang i en intensiv eftersøgning på en sportsklub. I går var så dagen, hvor jeg skulle stå ansigt til ansigt med den brasilianske håndbold for første gang. Det er dæleme lang tid siden, jeg har haft sådan en i hænderne. Holdet bestod så af tre piger og to drenge på henholdsvis 11 og 12 år, men hvad fanden, jeg kunne da give et skud. Der kun gik få minutter før, jeg fik den første pige til at græde og skrige "jeg spiller aldrig med hende igen", og ja, det var så den prøvetræning. Det var nok alligevel heller ikke lige holdet for mig, haha. Så der blev jeg lige kastet ned i bunden af humørskalaen IGEN.
Det er noget kun utroligt, at det kan være så svært i en by på en kvart million indbyggere at finde en sportsklub til mig. Gud hvor er det bare besværligt det hele. Der findes en stor sportklub hernede med alverdens forskellige ting at lave, men det kræver et medlemskab af en person over 18, og det meget dyrt. For mig prisen ligegyldig for tiden, og jeg vil heller end gerne betale, men det er ikke lige min værtsmors kop te. Hun vil for alt i verden gennemsøge alle andre muligheder før, at hun giver mig lov til at gå der under hendes navn. Så jeg giver hende lige en uge mere. Hvor er jeg dog stolt af min nyfundne tålmodighed, dygtig Kris.
Jeg har nu igen i dag total optur. Har fået arrangeret, at jeg sover hos en veninde fredag, og så er der jo den vildeste kofest med alverdens fancy mennesker på lørdag. De går allesammen vildt meget op i den og kalder det året fest, så forventningerne er virkeligt skruet op for alvor. Jeg ELSKER forresten mine nye veninder hernede, de er helt i gennem fantastiske, og de har taget SÅ godt i mod mig. Jeg nyder hvert et sekund, jeg får lov til at bruge inde i byen sammen med dem, og de giver mig altid millioner af grunde til at holde humøret oppe. Den første måned er faktisk gået rigtig hurtigt, så det må jo betyde, at jeg trods alt nyder tilværelsen.
Sender lige en masse dejlige krammere
Ps. Jeg ved I får lyst til at synge videre, når I læser overskrften.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar