Uge 10 - På den igen

Kender i de dage, hvor man bare vil ønske, at man kunne trykke på slukknappen og først tænde, når alt er godt igen. Sådan en dag har jeg i dag. Sådan var i går også, og sådan bliver i morgen helt sikkert også. Jeg vil bare gerne forsvinde i et par dage, er det for meget at bede om? 

Efter en vild weekend og en foregående travl uge, er jeg blevet syg, sådan rigtig syg. Igen. Jeg kan hverken spise, drikke, sove, smile, gå eller tale. Jeg har fået en stor byld i venstre side af halsen, en form for infektion. Jeg har haft det før, og genkendte følelsen med det samme. Det gør så forfærdelig ondt, da den spærrer halvdelen af halsen, så det er umuligt at få noget ned, uden at jeg nærmest giver mig til at skrige. Det er uden tvivl slet ikke til at holde ud at være vågen, når jeg overhovedet ikke kan synke. Derfor prøver jeg at sove hele dagen, hvilket så resulterer i, at jeg sover forfærdeligt om natten. Hver gang jeg vågner, har jeg problemer med at trække vejret, og hele min mund føles tør og klistret på samme tid.

Jeg fortalte mine værtsforældre i går, at jeg var nødt til at tage til lægen. Sidste gang fik jeg nemlig en kæmpe penicillinkur af lægerne i Danmark, som efter adskillige dage i sengen fjernede bylden. Det tog den brasilianske læge omkring fem sekunder at undersøge mig, virkelig, og jeg overdriver ikke engang (eller underdriver? Åh nej, jeg er ved at blive dårlig til dansk). Sammenlagt var jeg inde ved lægen i omkring 30 sekunder. I Danmark tog det dem lang tid at undersøge mig, da sådan en stor byld ikke er en almindelig halsbetændelse. Det gør mig lidt nervøs, at hun åbenbart efter et enkelt "aaaah" fra min side vidste præcis, hvilket medicin jeg burde få. Men i hvert fald er jeg nu i gang med en benhård penicillinkur, og ikke andet end flydende mad i ti dage. Men det er til gengæld også svært nok at få ned. Jeg beder til, at det snart begynder at virke, for indtil videre kan jeg ingen forskel mærke.

Nu vil jeg så gå i krig med netflix, og se om jeg kan få min svage krop til at tænke på noget andet. Der regner også som en i helvede de her dage, så det gør måske ikke så meget, at jeg kan ligge her og putte. Jeg føler mig uden tvivl helt tappet for kræfter, og jeg ligner nok mest af alt den rynkede, slatne og rådne fersken, jeg har liggende i min skoletaske. Men det er bare alt for hårdt at fjerne den. Den må lide med mig. 

Heldigvis har jeg min bedste ven ved min side. Gud hvor har den lille hårtot været meget igennem. En hel del tårer, kram, smil og kys, og nu har jeg sikkert også smittet den. Pato<3