Uge 17 - alt i kort billede form

Okay, det er nu over en uge siden, jeg sidst har skrevet noget. Jeg bliver dårligere og dårligere til det. Men det skal lige siges, at mit internet har haft et par dårlige dage. Internet i en lille flække i midten af Brasilien er nu heller ikke noget, jeg havde forventet det helt store af. Det går nu nok. I mellemtiden har jeg haft nogle rigtig gode dage!!! Og der er faktisk en del at fortælle, men i og med, at jeg har utrolig travlt med at skrive julebreve, eller hvad man nu lige skal kalde det, til folk derhjemme, er tiden knap. Derfor bliver det ikke en af de lange kedelige og langtrukne posteringer, men en af dem, hvor i må gætte jer til en del fra billederne. Det er sikkert også godt nok, sådan vil de fleste nok helst følge mit brasilianske liv, uden alt det skriftlige, hvor man kunne risikere at lære noget af mine til tider kloge ord. Haha ej, men det er altid hyggeligere at se billeder.

Sidste weekend tilbragte vi sammen med min helt vidunderlige hostfamilie i Belo Horizonte (altså en anden midlertidig familie. Kun den uge). Jeg boede hos dem hele ugen, gennem alt det rotaryfis i ikke vil høre om, og de var de kæreste og mest fantastiske mennesker. Mor, far, storebror og lillesøster, gu så dejlige. De havde tilmed også deres brasilianske sambanumser fyldt med penge, og jeg blev proppet med lækker sushi og gratis lækre produkter moren havde i overskud. Hip hurra. Nå men de inviterede adriana og jeg med dem ud til deres såkaldte weekendhus. Rigeste område jeg i mit liv har set. Det var en form for lakehouse i et ultra snoppet og overdådigt område omringet af de smukkeste vandfald. Følte mig ret meget på toppen og en del af noget helt nyt. Men de var helt nede på jorden og amaaaazing mennesker. Se lige hvor vi hyggede.

Ellers har vi bare hygget hele ugen, da det er Adriana's sidste uge i inhauma og min sidste uge inden jeg rejser væk i lang tid. Så der har virkelig været gang i kvali-tid med sengen og açaí-snack-is-baren. Det frugthalløj er stadig verdens bedste. Og ikke mindst træningscenteret, nu når jeg skal til stranden i tre uger, kan jeg lige så godt give den lidt ekstra. Derudover bor jeg jo med en amerikaner, derfor fejrede vi torsdag thanksgiving, wuhuuu. Synes faktisk, at det var en vildt smuk aften, som vi danskere burde tage til os og reflektere lidt over, hvad vi er taknemlige for. Jeg er taknemlig for så vanvittig meget, at det ikke ville give mening at skrive det her. Men maden kan i få lov til at savle over, finally et ordentligt måltid med sovs og hele svineriet.

Nå men nu vil jeg smutte en tur på stranden. Jeg vil ikke love opdateringer, da jeg ikke vil sætte min lid til at internettet vil fungere. Men mon ikke jeg kan finde på et eller andet, og hvis ikke kan jeg vel købe noget wifi. Men jeg aner det simpelthen ikke. Så tchau så længe, i må nyde kulden og julegaveræset derhjemme, mens jeg vil smutte med hundrede dejlige udvekslingsstudenter til en syv-otte forskellige byer langs nordøstkysten og få mig en dejlig kulør på nogle af verdens smukkeste strande, for ikke lige at slutte af på cobacobana i Rio. Ha ha ha. Julestemning er der jo alligevel ikke noget af her, så må jeg jo finde på et eller andet at lave. En ting vil jeg love. I skal nok få massere af billeder at varme jer på,