fredag den 27. december 2013

Uge 21 - shitty jul og fødselsdag

Jul skal holdes på den nordlige halvkugle. Jeg forstår ikke længere folk, der tager sydpå i juletiden, det giver absolut ingen mening. Jeg ved godt, at julen handler om at være tæt på dem man elsker, hvilket har en kæmpe betydning, men der er bare så mange andre faktorer, der også spiller ind. Aldrig nogensinde før har jeg været i mindre julestemning end, jeg var i år. På mange måder måske også på grund af min rejse. Men i bund og grund er julen bare en omgang falsk jesustilbedelse i det her ellers så festglade land. Det var så trist og så forkert det hele. Der er ikke forbundet nogle traditioner med julen, hvilket er grunden til at julen i Danmark og mange andre steder i verden er så speciel en tid. Hver familie har sine og sammen har vi alle fastlagte juletraditioner, som langt de fleste familier følger. Vi har advendt, risengrød, juletræ, mandel, pakker, julemiddagen, julekalendere og ikke mindst traditionen at danse om juletræet. Her har de intet. I begyndelsen havde jeg endda svært ved at finde ud af, om det var d. 24. eller 25.. Det viser sig så, at det er selve overgangen, de fejrer. Altså beder de en bøn og synger en sang, når klokken slår midnat. 

Min familie er ikke lige de største fans af julen, så stemningen var ikke helt i top. Jeg vågnede til middag, spiste en slat ris med noget fiskhalløj, tog mig et bad og satte mig til at se julefilm. Resten af familien var ikke hjemme, så jeg fik dagen til at gå med musik og film. Det var faktisk langt fra ligeså hårdt, som jeg troede det ville være. Jeg hyggede mig. Når jeg ikke følte, at det var jul, følte jeg heller ikke, at jeg gik glip af så meget. Det var en helt udemærket dag. Selvfølgelig skypede jeg min familie i Danmark, men ellers var det bare mig og min and.

Vores såkaldte jul startede senere på aftenen, så klokken ni tog vi hen til min mors familie. Der sad vi lidt bare rundt om et bord og kiggede lidt på hinanden. Det var ikke ligefrem, hvad jeg forbinder med juleaften. Men jeg fik min første fødselsdagsgave af min fætter. Chokolade haha, han kender mig så godt.


Senere tog vi heldigvis videre til min fars familie. De er en del unge mennesker, og allerede der blev det hele meget mere behageligt. Der "fejrede" vi så den famøse overgang til den 25. december. Julemiddagen bestod af kalkun, æblemos, kyllinge-mayo blanding, frugt, hvidløgsbrød og selvfølgelig ris og bønner. Og nej venner, ingen julegaver, INGEN. I det mindste får jeg snart mine fra Danmark wuhuuu. Men jeg fik min anden fødselsdagsgave, mere chokolade hahahahah. I det hele taget føltes dagen bare som en almindelig familietamtam-ting, men det er vel fint nok. Jeg må overjule den næste år. Men jeg var slet ikke ked af det, for jeg havde faktisk haft en hyggelig dag, og det er jo bare den måde, de gør det på. 

Men min fødselsdag var noget HELT andet!! Jeg var nærmest ked af det fra det øjeblik, jeg stod op. Jeg havde ondt i hovedet, spiste en skål havregryn alene, tog et bad og lavede ingenting indtil min bror fortalte mig, at vi skulle til frokost. Det var nok den sværeste frokost for mig nogensinde. Jeg kendte ikke engang en fjerdedel af menneskerne og de kunne ikke være mere ligeglade med mig. Min mor havde købt en kage, og prøvede at få folk til at synge for mig, men de vidste jo for dælen ikke, hvem jeg var. Jeg har aldrig følt mig dårligere tilpas, og jeg havde bare lyst til at græde. Jesus er bare langt vigtigere end mig i det her land. Jeg overlevede, men kun fordi jeg vidste, at adriana ville komme senere. Vi havde filmaften hele natten og jeg fik det så meget bedre udelukkende pga hendes tilstedeværelse. Elsker hende så højt. Men uden tvivl værste fødselsdag til dato. Og så fik vi en hotdog til aftensmad, snøft. Min fødselsdag kan beskrives med dette ansigtsudtryk

Men adriana er tilbage, og det er det gode vejr også! Jeg har haft et par helt fantastiske dage med besøg til vores juice-sted, shopping, sushi, fest og vores dejlige veninder. Men det er altså bare en mærkelig tid lige nu, da jeg skal flytte næste uge. Det bliver så underligt, men på mange måder glæder jeg mig rigtig meget til at prøve noget nyt. 



lørdag den 21. december 2013

Uge 20 - take me back to Rio

Godt vejr i Rio var en løgn. Det småregnede og var overskyet hele tiden. Det er så skide spændende at lave en hel tur ud af at se den store Kristus, når det så lige er den dag på året, hvor han havde valgt at gemme sig. Men det var faktisk fascinerende nok, for vi var virkelig højt oppe, da han står på et bjerg og har udsigt over hele Rio (jer der ikke lige var med på det, mange meter høj jesusstatue, kæmpe turistattraktion og meget vigtig for Brasilien). Vi var inde midt i en sky, hvilket gjorde det umuligt at se både hr. Frelser og udsigten over Rio. Det skulle ellers være så smukt. Men det fascinerende var, at man fik en følelse af at være i himlen. Det var virkelig specielt. Alt var HELT hvidt, det kan I også se i baggrunden på nogle af billederne. Og det er vel sådan himlen er ikke? Helt hvidt, mennesker man elsker og så lige Jesus til at styre det hele. Og så var der sådan helt dejligt og forfriskende inde midt i skyen. Men billederne blev noget værre lort.
Fra venstre: slovakiet, danmark, usa, danmark, danmark, østrig, mig, norge, danmar, mexico, danmark
Den smukke udsigt over RIo
Det billede man skal tage
Skyerne forsvandt selvfølgelig minuttet efter, at vi var kommet ned

Rio er kendt under udtrykket "uma cidade maravilhosa", altså en vidunderlig storslået by, og jeg kunne ikke være mere enig. Jeg elsker den!!!! Der var så meget af alting, og der var så flot flot flot. Samtidig har byen så mange traditioner knyttet til sig, og det er mig en gåde, hvorfor de valgte at skifte hovedstaden fra Rio til Brasilia. Brasilia er så latterlig i mine øjne, da byen er planlagt og designet af en arkitekt. Altså helt ærligt. Og så ligger den bare langt væk fra alt andet. En af de største traditioner i Rio er selvfølgelig karnevallet. Det er en af Brasiliens største stoltheder og en fest for alle. Af en eller anden grund blev jeg klædt ud som klokkeblomst, da jeg åbenbart ligner en fe. Perks of being blonde. Men okay, det var da meget nuttet. 
Min søde tyske ven 
Det er varmt varmt varmt
Sammen med østrig
Sammen med usa

Rio har også strande, og den mest berømte er selvfølgelig Copacobana, som jeg egentlig kun kender fra Barry's sang, som Rachel synger i det afsnit af Friends, hvor hendes eksmand skal giftes igen. Copacobana havde en irriterende evne til at åbenbart at forbrænde min sarte danskerhud, selvom det regnede? Jeg købte selvfølgelig også lige en af de der mini mini bitte sindssyg små brasilianske bikinier, så min numse får sol der, hvor der aldrig har været en solstråle. Av av av. Men jeg er glad for at have været der. Flueben ved den. Vi var også oppe på bjergene, hvor man "flyver" i lifter, lidt som på skiferie. Det var vildt smukt!!!


Næste Rio oplevelse var min yndlings. Favella. Det er områder eller nabolag i de store byer i Brasilien, hvor fattige mennekser har "bygget" deres egen by. De bor så tæt, at man tror det er løgn, og husene indebærer ikke meget mere end blot fire vægge. Det er så vildt at se kontrasten, da de ofte ligger lige ved siden af de rigeste områder. Folk var helt vildt søde, og de lod os få et indblik i deres liv, som er så langt fra vores. Alligevel er de rigtig glade, de elsker det. De har så godt et sammenhold, og for mange er det der, de hører hjemme. Regeringen har grundet VM og OL prøvet at formindske favellaerne og få det til at se pænere ud, nu når hele verden retter øjnene mod landet. Samtidig er de placeret på bjergsiderne i Rio, hvor de har nogle af de bedste udsigter. Derfor vil mange gerne have fjernet det og bygge lækre millionvillaer i stedet. De byggede endda en hel by med fine huse med både strøm, rindende vand og gode faciliteter til familier fra favellaerne, i håb om at få dem ud af Rio. De tog selvfølgelig i mod tilbuddet om et gratis hus, men solgte det efter et par måneder og flyttede tilbage. Det kunne de da have sagt sig selv. Alle favellaerne er i dag pacificeret, men de er stadig en hel speciel del af Brasilien, og de bliver ofte styret af narkobaroner frem for politifolk. Derudover er de også meget vigtige for Brasilien, når det kommer til karnevallet. Det er nemlig ALLES fest, og de fattige står for en kæmpe del af arbejdet. Karnevallet giver mange mange millioner til landet, og det er så vigtigt et varemærke for byen. Jeg tror ikke på, at favellaerne nogensinde vil forsvinde, da det i dag er så integreret en del af det brasilianske samfund, og Rios største favella har mere end 100.000 indbyggere. 
På billedet ses omkring seks huse
Sød dreng bad mig om at tage et billede, da han hoppede
En normal "gade" mellem husene
Hovedgade i den størts favella
De har styr på kablerne
og de har meget skrald
se hvor små husene er og hvor tæt de ligger på hinanden


Rochina 100.000+ indbyggere
ligger lige op af sindssyg rigdom

Efter Rio tog vi til min nye yndlingsby. Angra dos reis. Woooow. Der var ikke så meget kulturelt, men det var så lækkert og den perfekte afslutning på mit livs bedste ferie. Bare se billederne, du gode jesus altså
Thailand og mexico
Vi sejlede rundt til forskellige strande 
til jer drenge, der læser med (jeg er der ikke selv)
usa, usa, slovakiet, usa og canada hopper
to grimme tyskere 
lækkert
molly 
beauty 
se lige vandet
Fra venstre: tyskland, danmark, canada, belgien, tyskland, usa og mexico


Sidst men ikke mindst kan I få nogle billeder af de mange skønne mennesker, jeg nu føler mig så alene uden. Det var de tyve bedste dage, og jeg savner allerede allesammen. Der er noget helt specielt, der får os alle til at blive tætte så hurtigt. Vi ved præcis, hvad vi hver især går igennem, og ingen føler sig alene. Turen sluttede torsdag aften, hvor min gode ven Breno hentede mig, da jeg skulle sove hos ham to nætter, fordi vi havde en stor fest i Belo Horizonte fredag. Han var i Danmark sidste år, og det er så sjovt at kende folk, der elsker mit land nærmest mere end mig. Det er altid hyggeligt hos ham. Vi hentede min lille mus Adriana på busstationen, åååååårh hvor har jeg dog savnet hende!!! Vi lavede den der filmagtige scene, hvor man løber mod hinanden i slowmotion og ender i en kæmpe krammer haha. Desværre er hun i dag taget på ferie med sin nye familie, så vi holder jul adskilt. Så trist. Jeg sidder nu på mit værelse med min guldklump Cleo og føler mig helt tom. Der sker ligepludselig ikke så meget omkring mig, og jeg er for første gang i to måneder alene, da adriana også er flyttet, mens jeg rejste. Det føles underligt. De næste par uger bliver mærkelige, og jeg vil egentlig gerne bare have alt med jul, fødselsdag og nytår overstået. Men hvor er det fantastisk dejligt at se min familie igen, jeg har savnet dem så meget. 
usa og canada = Levi og Jean
Tysklands Benedict i julehumør
glæde med usa og belgien
mexico og tyskland = Natalia og Julian
Jean, Natalia, Lotte, Molly, Levi og Elise
heaven on earth
mine bedste
sødt dansk par haha, kirstine og frederik (KIR - i før r) altså ikke mig
jeg vidste ikke, at vi skulle smile
Olhos mais bonito wuhuuuuuu. Det er altså mig, selvom det står med c


Jeg så også håndbold med Breno, Adriana og Brenos ven Marcus. Det var godt nok pinligt. Den lukker vi bare der
skide godt billede, breno, mig, adri, marcus
ser det via nettet. de viser ikke engang kampene i tv

Forresten vil jeg lige berolige min dejlige tidligere svigerfamilie om, at jeg nu har set filmen Rio.