Vi startede den famøse nordøsttur i lørdags, altså for en uge siden. Jeg er så heldig, at turene starter i min by, så der er ikke så meget pangel, hvis det overhovedet er et rigtig ord. Vi brugte et par dage på noget røvsyg sammenrystnings fis og en masse vigtig information. Alle der kender mig ved, at min yndlingsting absolut ikke er at møde nye mennesker, hvilket totalt modsiger det faktum, at jeg bor i et andet land end mit hjemland. Men det er altså virkelig noget, der trækker tænder ud. Gu så meget jeg ikke gider at have omkring firs vanvittig ligegyldige samtaler med folk udelukkende kun for, at der ikke opstår akavet stilhed. Men nej, jeg er bare ikke verdens mest udadgående menneske med træng til at dele ud af mine livsoplevelser og lade helt random folk få indsigt i mit liv. Livet er simpelthen for kort til overfladiske jeg-stiller-dig-spørgsmål-men-jeg-er-egentlig-ligeglad-med-svaret samtaler. Derfor har jeg også lavet min blog. Så jeg kun skal fortælle tingene én gang og undgå en masse copy-paste fejl, glimrende idé. Ikke at jeg ikke kan lide at skrive og snakke med folk i Danmark, men jeg gider egentlig kun, hvis jeg ved, at personen rent faktisk er interesseret. Ellers er det bare en omgang vi-lader-som-om-vi-er-venner, og det giver absolut ingen mening. Men bare en enkelt "hvordan går det?" besked fra en af mine dejlige venner kan gøre underværker, siger jeg jer. Så lad det ikke stoppe jer. Hvis I læser det her er det nok alligevel fordi I et eller andet sted holder en smule af mig, eller måske bare synes det er udemærket tidsfordriv. Hvem ved.
Nå men altså derefter tog vi afsted til første by. 15 timer i bus. Heldigvis er jeg europamester i at sove ligegyldig, hvor jeg befinder mig. Byen starter med Victoria og slutter på noget jeg ikke kan stave til, hvor vi kun overnattende en enkelt nat. Derefter syv timer mere. Du gode gud, jeg begyndte at tvivle på om mine forventninger til turen var lige lovlig skudt et par hundrede meter for højt.
Men vi ankom til den fineste by Lençóis. Simpelthen så nuttet en by. Vi så nogle fine vandfald, bjerge, grotter og naturlige pools, og så var der samtidig skide dejlig varmt. Vi dykkede lidt rundt og hoppede ud fra en masse ting. Det bedste ved det hele er godt nok uden tvivl danskerne. Hvor er det bare voldsomt vidunderligt at kunne snakke med min normale stemme på mit normale sprog. Danskere er bare anderledes end alle andre og omkring firehunderede gang mere modne end resten af verden. De er de skønneste, og selv om det er svært at snakke dansk, er det noget kun dejligt. Se lige mine søde mus.
Og her er så lidt kulturelle billeder af den fine by. Jeg er lidt træt af, at jeg ikke lige fik billeder af hotellet, for det var det, jeg kalder Thailand-standard. Helt vildt luksuriøst og smukt (lækker morgenmad).
Nu er jeg i den fjerde by Marceio. Vi skal være her et par dage mere, og der er sygt skønno. Den flotteste strand med en masse lækre drinks (uden alko self), drenge (de har ret, tag til kysten), is, billige strandtingboder og bare lækker brasiliansk atmosfære. Jeg har lært nogle danse og fået rytmer i kroppen, der ikke er lovlige på det danske dansegulv. Watch out.
Og turens trøje
Det er nu den 8. December, hvilket på ingen måder giver nogen mening. Jeg er i absolut minus julestemning. Deres jul er så skide falsk, og det gør mig så sur. Der er ingen rigtige grantræer, ingen udklædte julemænd, ingen julekalender og ingen risengrød. Det gør mig ked og trist og jeg er irriteret over, at de ikke bare forhelved kan gøre det, som det skal gøres. Men det er jo håbløst, haha. Min familie holder heller ikke jul af personlige årsager. Så den helligdag er på en måde bare ikke lige i funktion længere. Jeg ved det bliver så svært for mig juleaften, nøøøj hvor vil jeg bare tude. Jeg bikser nok noget grød sammen og skyper Danmark for en smule rigtig julestemning. Det hele er bare mærkeligt, og folk har ret i, at julen er det sværeste. Der er bare så skide mange traditioner, der ikke længere er der, og det er virkelig svært for mig at acceptere. Men jeg kan jo for dælen ikke brokke mig, helt ærligt. Mon ikke jeg kan undvære en enkelt jul og så give den ekstra meget næste år. Den her tur får mig også lidt væk fra alt mit brokkeri, for jeg glemmer helt at det egentlig er jul. Og det er helt perfekt. Jeg har det så dejligt, og jeg nyder hver eneste solstråler og alle de dejlige og nu knap så irriterende mennesker omkring mig. Vamos pra a praia genteeee.
Jeg vil ikke modtage klager for manglende billeder af mig, da jeg altså bare ikke tager så mange selfies. Måske en gang når jeg får alle andres billeder, kan du få lov at se mig mormor. Her er et enkelt til billedebogen. Nyd nu resterne af Bodil og alle pebernødderne, så smutter jeg en tur på stranden igen i morgen. Bjs.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar