Mit Brasilianske Eventyr: Uge 20 - take me back to Rio

Godt vejr i Rio var en løgn. Det småregnede og var overskyet hele tiden. Det er så skide spændende at lave en hel tur ud af at se den store Kristus, når det så lige er den dag på året, hvor han havde valgt at gemme sig. Men det var faktisk fascinerende nok, for vi var virkelig højt oppe, da han står på et bjerg og har udsigt over hele Rio (jer der ikke lige var med på det, mange meter høj jesusstatue, kæmpe turistattraktion og meget vigtig for Brasilien). Vi var inde midt i en sky, hvilket gjorde det umuligt at se både hr. Frelser og udsigten over Rio. Det skulle ellers være så smukt. Men det fascinerende var, at man fik en følelse af at være i himlen. Det var virkelig specielt. Alt var HELT hvidt, det kan I også se i baggrunden på nogle af billederne. Og det er vel sådan himlen er ikke? Helt hvidt, mennesker man elsker og så lige Jesus til at styre det hele. Og så var der sådan helt dejligt og forfriskende inde midt i skyen. Men billederne blev noget værre lort.

Fra venstre: slovakiet, danmark, usa, danmark, danmark, østrig, mig, norge, danmar, mexico, danmark

Den smukke udsigt over RIo

Det billede man skal tage

Skyerne forsvandt selvfølgelig minuttet efter, at vi var kommet ned

Rio er kendt under udtrykket "uma cidade maravilhosa", altså en vidunderlig storslået by, og jeg kunne ikke være mere enig. Jeg elsker den!!!! Der var så meget af alting, og der var så flot flot flot. Samtidig har byen så mange traditioner knyttet til sig, og det er mig en gåde, hvorfor de valgte at skifte hovedstaden fra Rio til Brasilia. Brasilia er så latterlig i mine øjne, da byen er planlagt og designet af en arkitekt. Altså helt ærligt. Og så ligger den bare langt væk fra alt andet. En af de største traditioner i Rio er selvfølgelig karnevallet. Det er en af Brasiliens største stoltheder og en fest for alle. Af en eller anden grund blev jeg klædt ud som klokkeblomst, da jeg åbenbart ligner en fe. Perks of being blonde. Men okay, det var da meget nuttet.

Min søde tyske ven

Det er varmt varmt varmt

Sammen med østrig

Sammen med usa

Rio har også strande, og den mest berømte er selvfølgelig Copacobana, som jeg egentlig kun kender fra Barry's sang, som Rachel synger i det afsnit af Friends, hvor hendes eksmand skal giftes igen. Copacobana havde en irriterende evne til at åbenbart at forbrænde min sarte danskerhud, selvom det regnede? Jeg købte selvfølgelig også lige en af de der mini mini bitte sindssyg små brasilianske bikinier, så min numse får sol der, hvor der aldrig har været en solstråle. Av av av. Men jeg er glad for at have været der. Flueben ved den. Vi var også oppe på bjergene, hvor man "flyver" i lifter, lidt som på skiferie. Det var vildt smukt!!!

Næste Rio oplevelse var min yndlings. Favella. Det er områder eller nabolag i de store byer i Brasilien, hvor fattige mennekser har "bygget" deres egen by. De bor så tæt, at man tror det er løgn, og husene indebærer ikke meget mere end blot fire vægge. Det er så vildt at se kontrasten, da de ofte ligger lige ved siden af de rigeste områder. Folk var helt vildt søde, og de lod os få et indblik i deres liv, som er så langt fra vores. Alligevel er de rigtig glade, de elsker det. De har så godt et sammenhold, og for mange er det der, de hører hjemme. Regeringen har grundet VM og OL prøvet at formindske favellaerne og få det til at se pænere ud, nu når hele verden retter øjnene mod landet. Samtidig er de placeret på bjergsiderne i Rio, hvor de har nogle af de bedste udsigter. Derfor vil mange gerne have fjernet det og bygge lækre millionvillaer i stedet. De byggede endda en hel by med fine huse med både strøm, rindende vand og gode faciliteter til familier fra favellaerne, i håb om at få dem ud af Rio. De tog selvfølgelig i mod tilbuddet om et gratis hus, men solgte det efter et par måneder og flyttede tilbage. Det kunne de da have sagt sig selv. Alle favellaerne er i dag pacificeret, men de er stadig en hel speciel del af Brasilien, og de bliver ofte styret af narkobaroner frem for politifolk. Derudover er de også meget vigtige for Brasilien, når det kommer til karnevallet. Det er nemlig ALLES fest, og de fattige står for en kæmpe del af arbejdet. Karnevallet giver mange mange millioner til landet, og det er så vigtigt et varemærke for byen. Jeg tror ikke på, at favellaerne nogensinde vil forsvinde, da det i dag er så integreret en del af det brasilianske samfund, og Rios største favella har mere end 100.000 indbyggere.

På billedet ses omkring seks huse

Sød dreng bad mig om at tage et billede, da han hoppede

En normal "gade" mellem husene

Hovedgade i den størts favella

De har styr på kablerne

og de har meget skrald

se hvor små husene er og hvor tæt de ligger på hinanden

Rochina 100.000+ indbyggere

ligger lige op af sindssyg rigdom

Efter Rio tog vi til min nye yndlingsby. Angra dos reis. Woooow. Der var ikke så meget kulturelt, men det var så lækkert og den perfekte afslutning på mit livs bedste ferie. Bare se billederne, du gode jesus altså

Thailand og mexico

Vi sejlede rundt til forskellige strande

til jer drenge, der læser med (jeg er der ikke selv)

usa, usa, slovakiet, usa og canada hopper

to grimme tyskere

lækkert

molly

beauty

se lige vandet

Fra venstre: tyskland, danmark, canada, belgien, tyskland, usa og mexico

Sidst men ikke mindst kan I få nogle billeder af de mange skønne mennesker, jeg nu føler mig så alene uden. Det var de tyve bedste dage, og jeg savner allerede allesammen. Der er noget helt specielt, der får os alle til at blive tætte så hurtigt. Vi ved præcis, hvad vi hver især går igennem, og ingen føler sig alene. Turen sluttede torsdag aften, hvor min gode ven Breno hentede mig, da jeg skulle sove hos ham to nætter, fordi vi havde en stor fest i Belo Horizonte fredag. Han var i Danmark sidste år, og det er så sjovt at kende folk, der elsker mit land nærmest mere end mig. Det er altid hyggeligt hos ham. Vi hentede min lille mus Adriana på busstationen, åååååårh hvor har jeg dog savnet hende!!! Vi lavede den der filmagtige scene, hvor man løber mod hinanden i slowmotion og ender i en kæmpe krammer haha. Desværre er hun i dag taget på ferie med sin nye familie, så vi holder jul adskilt. Så trist. Jeg sidder nu på mit værelse med min guldklump Cleo og føler mig helt tom. Der sker ligepludselig ikke så meget omkring mig, og jeg er for første gang i to måneder alene, da adriana også er flyttet, mens jeg rejste. Det føles underligt. De næste par uger bliver mærkelige, og jeg vil egentlig gerne bare have alt med jul, fødselsdag og nytår overstået. Men hvor er det fantastisk dejligt at se min familie igen, jeg har savnet dem så meget.