lørdag den 4. januar 2014

Uge 22 - lykkelig

Jeg kom mig rimelig hurtigt over mine trælse dage omkring jul og fødselsdag, og der er egentlig sket en hel del den sidste uge. Det hjalp i det hele taget bare rigtig meget, at jeg igen kunne bruge tid sammen med Adriana. Hun får mig på en eller anden måde bare altid til at føle mig hjemme. Det er lidt som om hun har alle de ting, jeg savner ved mine venner derhjemme. Hun får mig til at glemme alt om alt I Danmark, og jeg kunne virkelig ikke ønske mig en bedre veninde. Desværre haha, er det åbenbart ikke helt normalt at have tætte veninder, som man tilbringer hver eneste dag med her i Brasilien. De er MEGET hurtige til at dømme hinanden, og det gælder også for adriana og jeg. Vi bruger nok også rigtig meget tid sammen, men alt vi har her er hinanden, og vi opfører os som søstre. Vi er det man kalder en pakkeløsning. Du kan ikke få den ene uden den anden eller den anden uden den ene. Vi har nok også alt i alt brugt omkring to dage hver for sig siden, vi kom hjem fra vores rejser. Det er meget svært i Brasilien at kontrollere de rygter, der florerer rundt i byen, og da ALLE ved hvem vi er, ca. kvart million, gør det det ikke lettere. Derfor tror omkring halvdelen af byen nu, at Adriana og jeg er lesbiske lovers. Ikke at jeg har noget i mod mennesker, der har en træng til samme køn, men det har jeg altså bare ikke. I starten grinede vi lidt af det, men det seneste stykke tid har det været ret voldsomt, og folk tror på alt, hvad de hører. Vi ved ikke helt, hvordan vi skal komme ud af rygterne igen haha, da vi ikke rigtig bruger så meget tid med vores venner her i byen for tiden. De fleste er ude at rejse, da vi jo har sommerferie et godt stykke tid endnu. Adriana har ellers gjort sit for at bevise, at hun er efter drenge (griner). 
Min bedste 
Jeg var faktisk en lille smule nervøs for nytårsaften. Jeg orkede bare ikke endnu et nederlag, når det kom til forventninger ved højtiderne. Derfor havde jeg egentlig ikke sat min forventninger særligt højt op, for så kunne det vel kun blive en god aften? Min værtsmor/counsellor/præsident/youthofficer havde bedt mig om at finde et andet sted at holde nytår end min lille landsby Inhauma. Den beslutning var jeg rimelig enig i, da den lille ko-flække ikke har så vanvittigt meget at tilbyde. Vi besluttede os for at holde nytår hos min veninde Isabella og hendes venner og familie. Eller nej, vi blev selvfølgelig inviteret, men altså det var ikke fordi, at det var en kæmpe udfordring at finde muligheder. De fleste kan utroligt nok rigtig godt lide os. 
Jeg havde den bedste aften!!! Vi var samlet en helt masse unge mennesker i et kæmpe stort countryhouse. I Brasilien er det mere hen imod eventyrlig mansion end bondegård, så alle lige er med på det. Traditionerne er meget anderledes i forhold til i Danmark omkring højtider, hvilket jeg efterhånden har fået smækket i hovedet en del gange. Men for første gang fandt jeg de brasilianske traditioner overlegne. Ingen nytårshatte (pænt hår), ingen kransekage (færre kalorier) og ikke noget med at hoppe ned fra sofaen eller kysse sin kæreste til midnat (helt fint for singler). De har derimod lige opgraderet til deluxe-pakken og indført traditioner der godt og grundigt smider danskerne ud på bænken. Kun hvidt tøj er tilladt, farven af undertøj viser, hvad du ønsker dig i det nye år, springer i poolen efter midnat og en helt masse andre skøre små ting at huske på. Det var den vildeste aften og alle var så super søde!
Regner med, at det er til mig
Bella og hendes jetpack
João, Kris, Adri, Bella
Jeg kan ikke huske navnene. Alle ligner jo hinanden altså
Smidt i poolen (god pose)
Min skat
Kan heller ikke huske navnene her
Bella. Se lige det smukke hus.
god mad
haha mig
heller ingen idé her
hun er glad
"alkoholfri" eller sådan næsten
hahahahahahah
Sådan drenge ser på os hahahah
sikke nogle naturlige smuklinger var

I mellemtiden har jeg også skiftet familie. Jeg brugte selvfølgelig et par dage på at sove, noget jeg efterhånden er kendt for mange steder i verden. Jeg er født med et sovehjerte, og jeg elsker hvert minut, jeg får lov at tilbringe vandret ligegyldigt, hvor jeg befinder mig. På en eller anden måde havde jeg fået slynget ud, at jeg gerne ville flytte tidligt fredag. Det tog den gode mor Rita seriøst, så jeg skulle stå klar med det hele halv ni. Det er altså tidligt, når jeg har ferie. Har I nogen idé om, hvor svært det er at pakke et helt liv ned i en kuffert og et par tasker? Det er i nærheden af at være lige så svært som at tage en strømpe på med en knækket tånegl. Det er både irriterende og svært at acceptere. Og min søde dejlige familie var så triste. Eller måske lod de bare som om, hvem ved. Det kan være det var rart nok at slippe for mig. 

Men jeg absolut elsker min nye familie allerede. De er de dejligste skønneste mennekser, og jeg føler mig allerede så godt tilpas i huset og i deres selskab. Min nye mor arbejder i en bank, og min far er fotograf. De er rigtig omsorgsfulde og udadvendte mennesker. De er en helt anden familie end min tidligere, da de går op i nogle helt andre ting. Moren har massere af veninder, der kommer over og hygger ved poolen, hun træner meget, går op i sundhed, og hun elsker sine små hunde. Hun er vanvittig nem at snakke med og så er hun altid smilende og imødekommende. Faren arbejder meget og er den lidt mere stille type, men han er super sød og også nem at forstå og snakke med. De er et godt par, og jeg elsker, at man kan se, at de elsker hinanden. De har to voksne børn, der bor i Belo Horizonte. De er hjemme her i weekenden, og de er nogle rigtig fede personer. De snakker meget og er meget interesseret i mig, og jeg føler mig rigtig velkommen. Derudover har de nok det vildeste hus med en tilhørende "klub" med bar, grillsted, pool og tennisbane. Jeg klager bestemt ikke, og det føles så godt endelig at bo i en stor by tæt på alting! 
udsigt fra mit værelse ud til "haven"
lille mus
hahahahah
sådan der HVER DAG

Min nye mor Raquel tog adriana og mig med hen i fitness-centeret, da vi virkelig gerne vil i gang igen efter alle vores rejser. Det ligger to minutters gang væk, og er det bedste fitnesscenter i byen. Der kan fitness DK godt pakke sammen, hold kæft hvor er det lækkert! Jeg har også fundet ud af, hvor de har gemt alle de rige goodlooking gatos (gato betyder kat, men er et udtryk for drenge i besiddelse af gode gener og masser af andet lækkerhed). De var allesammen så søde og begejstrede for at møde os, hvilket efterhånden er dagligdagen som fremmed i land som dette. Men normalt kan piger godt være lidt nogle kællinger, når de møder os første gang, især overfor mig. Jeg er også så dælens farlig. Men de var nogle grazinhas, specielt de personlige trænere. Vi starter på mandag og er planlagt til at komme 5-7 dage om ugen wuhuuuu. Jeg glæder mig så meget!! Billeder senere, bare rolig

Jeg har det så dejligt lige nu, og jeg falder i søvn og vågner med et smil på læben hver eneste dag. Til tider har mit liv mindet om 47 høretelefoner viklet ind i hinanden, men det er lidt som om, at jeg for alvor har fundet min plads og de nærmest ligger i snorelige rækker for tiden. Alt ender ud til min fordel, og jeg føler mig virkelig godt tilpas. Sommerferie, vejret er forvandlet til konstant klar himmel og det er så varmt, at det ikke er til at holde ud. Heldigvis har jeg en pool at hoppe i haha. Træningscenteret er det fedeste og min nye familie er perfekt. Derudover elsker jeg deres små søde hunde, mit værelse (jeg har den bedste pude i verden) og så har jeg FANTASTISK GODT INTERNET. Kvalitets-skypeopkald for første gang, og netflix loader hurtigere end nogensinde før, ja tak. Og så kommer der en australsk pige til vores by om et par uger. Jeg kan slet ikke forestille mig at skulle hjem og jeg savner intet og ingen i de her dage. Eller jo okay, men altså jeg er bare så glaaaaaad.
Mit humør


Ingen kommentarer:

Send en kommentar