fredag den 10. januar 2014

Uge 23 - misundelse er en herlig følelse

Jeg lever livet. Faktisk mere end det. Jeg lever livet i en glitrende bobbel uden bekymringer om, hvad der forgår ude i den farlige verden. Jeg lever livet uden begrænsninger og uden at kigge tilbage. Jeg lever det liv, jeg har hadet så mange for at leve. Det overfladiske pyntede luksuriøse liv, hvor dagens beslutning går på hvilken farve neglelak, der vil passe bedst til aftenens outfit. De liv du kan følge i irriterende realityprogrammer, du alligevel ikke kan lade vær med at tænde for hver torsdag. Det virker så betagende og fristende at leve et liv uden bange anelser for at risikere ikke at opfylde dine egne eller andres forventninger. Vi har alle siddet dér, med øjene lænket til skærmen og drømt os væk fra det hele og ind i det liv, der virker så skide perfekt. Har jeg ret? Og samtidig sidder vi tilbage med forargelse prikkende helt ude i fingrespidserne, blot fordi vi misunder, at livet kan leves med en sådan flad tilgang til omverdens problemer. Vi kalder dem forkælede, hvilket de på mange måder også er, men deres liv er blot fyldt med andre tanker og forventninger, som vi ikke kan sætte os ind i.

Okay, overdrivelse fremmer forståelsen, og selvfølgelig skriver jeg kun alt det her for at pumpe så meget misundelse ind i jeres små stressede kroppe som muligt. Men ja, nu er jeg en del af de utroligt forkælede teenagere, der ikke løfter en finger, for at få, hvad de vil have. Generelt så er mit liv i nærheden af perfekt for tiden. Min bobbel holder mig afskærmet fra diverse problemer  i både Danmark og Brasilien. Jeg flyver bare stille og roligt videre og lader andre om at styre, hvis bare de fodrer mig undervejs. Jeg må sige, at jeg føler mig rimelig godt tilpas. Mine forventninger til mig selv her er et helt andet sted end for et år siden. Jeg var en travl pige med konstante forventninger til mine egne præstationer. Min skole og håndbold, mit arbejde og udseende og ikke mindst mine forventninger til at være i stand til at sætte andre før mig selv og værdsætte dem omkring mig, for ikke at virke som en kold kælling. Det liv mange andre unge mennekser også kæmper for at leve op til. På den her side af Atlanten har en hel del ændret sig. Folk forventer intet af mig, når det kommer til skole og jeg gør lidt som det passer mig. Jeg skal blot fremstå som en smilende, interesseret og veloplagt ung pige, men det er ikke altid så let, som det lyder. Heldigvis har jeg lige nu ikke problemer med at virke fyldt med overskud. Jeg kunne slet ikke forestille mig en gladere hverdag, men jeg ved også, at jeg aldrig ville kunne leve sådan her for evigt. Mit liv skal betyde noget, og jeg glæder mig så meget til at arbejde hårdt for min egen fremtid og ikke blot være en birolle i andres, hvilket er det de fleste brasilianske piger drømmer om. Et liv på sidelinjen fyldt med luksuriøse goder, men uden indflydelse. Det ville jeg aldrig kunne stille mig tilfreds med, men et år i paradis kan enhver vel holde til. 
words needed?
varmeee
For at skære alt den her lækkerhed, væk fra den danske vinter og matematikafleveringerne, helt ud i pap, får I her mit daglige utroligt stressende program, så I ikke kan undgå at blive forargede. Dagene bliver jo blandet lidt sammen, når jeg har ferie, men sådan her ser de fleste ud.

9:30-10:30 - mine øjne åbner sig langsomt i det tempo, de nu engang har lyst til. Sover lidt, vågner igen. Det kan godt tage lidt tid at vågne ordentligt fra en god nats søvn. Det kender vi jo allesammen. 

10:30-11:00 - spiser en yoghurt og en banan, drikker et glas friskpresset juice og et glas vand. Morgenmad er ikke den helt store begivenhed, hvis du spørger den almene brasilianer. Men jeg skal have min morgenmad, ellers er jeg ikke sjov at omgås med.

11:00-12:30 - Adriana går over til mig og vi ender oftest ved poolen sammen med musik, banana boat (solcreme) og en skål vindruer eller jordbær. De stærke morgentimer giver godt på kuløren, så der tappes sol i rå mængder. 

12:30-13:30 - almoço. Vigtigste måltid på dagen, frokost. Vi spiser som oftest ude på restauranter i byen. Det er virkelig sundt og lækkert mad, og så er jeg jo ikke tvunget til at presse ris og bønner ned gennem spiserøret. Min hushjælp laver til gengæld også fuldstændig vidunderlig nærende mad. Men jeg tror nu aldrig, at jeg bliver den helt store frokost-spiser. Jeg er bare ikke rigtig sulten på det tidspunkt. 

13:30-15:30 - kan I gætte hvor? Den er kold, våd og får hele kroppen til at slappe af. Præcis, halvanden time mere ved poolen. Min skønne far er heller aldrig bleg for lige at sørge for en omgang frisk mango eller papaja, nu når vi har det så hårdt. 

15:30-17:00 - træning. Aldrig i mit liv er jeg blevet pisket så hårdt. Det er som at gennemføre en bip-test dagligt, bortset fra, at det er vanvittig fedt! Årh, hvor jeg elsker det. Vi har vores egen personlige træner, og han kan virkelig finde ud af at presse os. Holy moly. Og så har han så godt styr på sit shit, at jeg stoler på alt, hvad han siger. Han er efter os hele tiden, men med et smil på læben, så vi rent faktisk har det sjovt samtidig. Det er halvanden times daglig kamp med gennemsyrede muskler. Mit gamle træningscenter, og for den sags skyld også håndbold, var en joke i forhold til det her, wow wow wow. 

17:00-18:00 - vi går hjem, ca. to minutter. Min mor står klar med friske vitaminshakes, lover jer, det er det lækreste i verden. Bare frugt blendet med frugt, havregryn og lidt mere frugt. De giver kroppen den bedste følelse! 

18:00-19:00 - jumping class, abs class, yoga, cirkeltræning eller dansetimer. Anden omgang træning. Personligt elsker jeg de timer, da jeg aldrig kan få mig selv til at give op, hvis andre mennesker kigger på. Der er flere forskellige timer hver dag, og vi er ved at have prøvet dem alle. Det er omkring 4-20 mennesker på et hold, så det bliver aldrig rigtig upersonligt og voldsomt. Bedste træningscenter i verden. Man kan også svømme og tage vandaerobic timer, men det ved vi godt allesammen aldrig rigtig bliver mine stærke sider.

19:00-21:00 - afslapning og aftensmad. De spiser så dejlig sundt her, og det gør mig så glad. Ikke mere kage, ostebrød og toast. Det er ikke altid lige nemt at tage "det sunde valg" som udvekslingsstudent, hvis ens familie bare spiser usundt. Du kan kræve små ændringer, men ikke, at de lægger hele deres kost om for din skyld. Det er også en af grundene til, at Adriana ofte spiser de fleste måltider her. Derudover er min familie fan af sushi, så allerede dér er jeg fan af dem. Jeg kan bare mærke, hvor meget gladere, jeg er. Jeg har brug for god mad og god træning, og jeg har virkelig manglet det. Det er i den grad gået op for mig nu. Mit overskud er på level 100 for tiden og min krop er så glad for mig haha. 

21:00-01:00 ser film, hygger og andet gøgl med min familie eller Adriana. Jeg har jo ikke rigtig nogle lektier at bruge tid på, så der er massere af kvalitetstid med søde mennesker. Min familie har ovenikøbet også lige fået en hundehvalp, gu' så nuser. Det vil sige tre hunde og én kat nu, og jeg har aldrig set nogen elske sine dyr så meget, som min mor gøre. Hun er så dejlig. 
Mel og Kiara
Lille ny
Folk siger hun ligner mig
Min familie er stadig perfekt. De er jordens mest nuttet par og de er så kære nogle mennesker. Jeg kan gå ud og spise med bare de to og føle mig helt tilpas. Det har på intet tidspunkt været akavet pludseligt at droppe ind i deres familie. De er så begejstrede for mig, og de vil gøre alt for, at jeg føler mig glad. Bedst af alt så snakker de med mig, hele tiden! De har en lejlighed i Belo Horizonte, hvor vi brugte hele torsdag og fredag på tøse-shopping. Oven i det har de et hus på stranden! De har inviteret Adriana og jeg på ferie til stranden hele den sidste uge af januar, jaaaaaaaaa. Det bliver det fedeste! 


deres søn og hans kæreste, dem, deres datter og hendes kæreste
I søndags var vi på marked i Belo Horizonte. Den slags marked, der har absolut alt, men selvfølgelig den brasilianske slags af alt. Vi var afsted med Adriana, hendes mor og tanter. Hendes tanter er lesbiske og de forguder Adriana. De har været nogle værre snobber overfor mig, da de føler, at jeg har "stjålet" Adriana siden jeg kom hjem fra min rejse. Men sandheden er jo bare, at hun hellere vil være sammen med mig haha. Derfor bliver jeg sjældent inviteret med nogen steder hen, da vi åbenbart bruger for meget tid sammen i følge dem. Adriana er med overalt, hvor min familie tager mig, og de elsker at invitere hende med. Men i følge hendes tanter er jeg en meget seriøs, falsk og lukket person, og ja, det har de smidt lige i hovedet på mig. De opfører dig helt anderledes overfor Adriana, og hun har så svært ved at forstå, hvorfor de har så meget i mod mig. Men skidt vær' med det, brasilianere er så irriterende nærtagende nogen gange. 
markedskøb - det kan godt være jeg alligevel er blevet lidt brasiliansk. Her er der ca. for 200 kr. 
Onsdag var vi til fødselsdagsfest hos min dejlige veninde Alana. Hun er så supernuser og altid glad for at se os. Det er så dejligt at gå til fester nu, når vi for alvor er deres venner, og vi kan snakke med alle. Frygten for at snakke med os "fremmede" er lidt forsvundet, så stort set alle er vildt imødekommende. En af mine venner var så trist over, at jeg ikke fik en fødselsdagsfest, så han holder en fest for min skyld på næste lørdag, nuttet ikke? Jeg kan i den grad mærke, at der er så mange, jeg kommer til at forsøge at mase ned i min kuffert til sommer. Hvordan skal jeg nogensinde undvære dem?
gaaaals, Alana er hende i den mønstrede kjole
en masse af gutterne og Alana

Det tripper i mine små nylakerede tæer, herre håndbold tid! Og selvfølgelig er mine to yndlings ting, Eurovision Songcontest (begejstringen for Melodi Grandprix har jeg uden tvivl fået ind med modermælken, så jeg kan ikke gøre for det) og EM i herrehåndbold i Danmark præcis det år, jeg er væk. Det kunne jeg da have sagt mig selv. Live streaming bliver min bedste ven de næste uger! Go go Danmark!!!

Sender kys kys og mange glade tanker til Dinamarca. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar