lørdag den 18. januar 2014

Uge 24 - kort og hårdt

Det her bliver kort, i hvert fald kortere. Der er ikke så meget, der har ændret sig. Jeg sveder stadigvæk, både ved poolen og i træningscenteret. Vi har holdt den sindssyge plan med to gange træning om dagen, og det virker, så for satan hvor det virker. Jeg nyder det helt vildt! Det gør mig så glad at vide, at jeg er så god ved mig selv. Jeg er træt af udvekslingsstudenter, der plaprer op om, hvor uretfærdigt det er, at "udveksling gør dig tyk". Nej lille ven, udveksling gør dig ikke tyk, det står du helt selv for. Jamen gud så irriterende det er at høre på. Fair nok, hvis du bare har budt kiloene velkommen på sidebenene, men så skal du da i hvert fald ikke brokke dig. Mange har den indstilling, at de ikke vil gå glip af nogle madoplevelser og har derfor sat sig for bare at spise hele året og bekymre sig, når de engang lander på velkendt jord igen. Nu hører jeg så til de personer, der egentlig tænker på, hvad folk vil tænke om mig, når jeg sætter mine små fusser i Danmark igen. Jeg vil fandme gøre alt for at modbevise de 15 kilo, de fleste nærmest allerede havde sat på mig, inden jeg overhovedet smuttede. Jeg kan også med stolthed sige, at jeg aldrig har været mere glad for min krop. Og tro mig, det er ikke fordi, jeg er holdt op med at spise brigadeiro. Begrænser bare en smule haha. 

Det hører også med til historien, at jeg i morgen smutter en uge til stranden. Wuhuuuu. Så vi har arbejdet lidt ekstra på, at være klar til de små bikinier. På mange måder vil jeg sige. Træningscentre her fokuser på én ting mere end noget andet. Bunda. Den fine runde eller flade fedtfyldige kropsdel vi kvinder enten er født med eller uden. Her i Brasilien er det at have en kuglerund opløftet fremtrædende numse 'the main thing'. Det skal jeg også lige love for er afspejlet i vores træningsprogram. Jeg klager ikke, jeg vidste bare ikke, at jeg havde de muskler. Det er så sjovt at træne med brasilianere. Der er nærmest ikke grænser for, hvor meget de elsker sig selv. De flytter sig sjældent fra spejlene og både piger og drenge træner i små tætsiddende sager. Håret er nede, makeuppen er intakt og kroppen sprøjtet til med de dyreste parfumer. Hold op, hvor har vi grinet meget af det. Derudover har vi også fået det man kalder en brazilian wax. Den smerte kan ikke sammenlignes med noget andet. Det er 20 minutters ren tortur. Her forgår det selvfølgelig også med live vokskogning over komfuret, en grydeske til påsmøring og ellers bare håndkraft til at få stakkels piger til at græde. Jeg tænker stadig over, om det var det værd. Hold nu helt op altså, av. 

Nu ser jeg frem til en uge fyldt med glade mennesker og lækre timer på stranden sammen med min formidable familie og min ex-søster/veninde/træningspartner/alt. Det bliver helt fantastisk! Min mors fætter på stranden har allerede meldt os til benhård strandtræning puha, og min mor har selvfølgelig fyldt bilen op med bananer. Jeg lover jer, I er blevet snydt hele livet. De tørre intetsmagende kæmpe svin, vi har i Danmark, er ikke værdie til at blive kaldt bananer. 

Jeg kan også se, at I har fået sne i Danmark, hvor dejligt og vådt for jer. Jeg er tilbage igen søndag eller mandag, afhængig af det danske herrelandshold. Spiller de finale søndag, så er jeg også hjemme søndag. Der er nemlig ikke internet i Guarapari, og den slatne omgang 3G, jeg har på min telefon, lever ikke helt op til livestreaming standard. Heldigvis forstår min familie vigtigheden i, at jeg for set den eventuelle finale. Her får i lige lidt blandet bolsjer at varme jer på. Até logo. 


Jaaaa wuhu go karo

det ligner jo mig
bare for at drille
Adriana har fået en tissemand (se lige hvor meget det ligner en torturstol eller et sindsygehospital for den sags skyld)
de er de sødeste små mus
Og jeg var kun én stædig mor fra at ende der. Tak mor
FANDT CARLSBERG JAAAA
Hvor har jeg ondt af jer



Ingen kommentarer:

Send en kommentar