Jeg er nået et punkt i min udveksling, hvor jeg ikke rigtig har nogen idé om, hvad jeg foretager mig og, hvad meningen er med det. Det virker underligt pludselig at være vant til noget, der i første omgang var så fremmed. Jeg ved ikke rigtig, hvad jeg skal gøre af mig selv, for jeg føler, at jeg har arbejdet hårdt, men jeg tror ikke, at det går op for mig, hvad jeg har opnået, før jeg sidder på den anden side. Det er lidt som om, at jeg allerede har nået mit mål, og jeg ved ikke, hvad jeg skal række ud efter. Jeg har en skøn hverdag, og tingene ender ofte ud til min fordel for tiden. Jeg kunne ikke forstille mig en bedre veninde eller en bedre familie, og mit mål om at føle mig tilpas med sproget og i kulturen, har jeg på mange måder nået. Jeg føler mig glad, sådan rigtig glad og stolt, selvom jeg ikke helt ved, hvad det skyldes. Jeg har altid dedikeret mig meget til de ting, der er vigtige for mig, og jeg er ikke en type, der giver op. Jeg tvivlede meget på mig selv i starten, og det overraskede mig, hvor letpåvirkelig jeg var. Det her har uden tvivl været mit livs største udfordring, men også den bedste. Dedikation er noget at være stolt af, og det er langt hen ad vejen en af de vigtigste egenskaber, du kan besidde som menneske. Hvis du er dedikeret i alt, hvad du foretager dig, skal der meget til at fejle. Du kommer langt i livet, hvis du dedikerer dig til din skole, dit arbejde, din familie, dine interesser og ikke mindst til de mennesker, du elsker. Jeg er opdraget til at kæmpe for det, jeg gerne vil opnå, og når jeg kigger tilbage på min første måned og læser mine første indlæg, ved jeg allerede nu, hvor meget jeg er vokset og, hvor meget jeg egentlig har kæmpet. Hvis du er udvekslingsstudent, har du selv sagt ja til at dedikere dig selv hundrede procent til oplevelsen, og det er dit eget ansvar at få det bedste ud af det. Jeg er vokset med opgaven, og det er uden tvivl, fordi jeg altid har været dedikeret til min drøm om at få det her til at lykkes.
Det er ikke fordi, at mit liv er en dans på roser. Jeg savner og græder stadigvæk, og jeg glæder mig frygtelig meget til at komme hjem igen. Mest af alt fordi, at jeg har så mange spørgsmål og så meget, jeg undrer mig over. Lidt som da jeg skulle rejse herovre. Mit hoved er fyldt med spørgsmål og tanker om, hvordan mit liv bliver i Danmark. Men nu er jeg også en utrolig følelseladet person, og jeg har i al den tid, jeg kan huske, grædt rigtig meget. Jeg græder ikke, fordi jeg er ked af det, men ofte bare fordi jeg har lyst til det. Det lyder mærkeligt, men jeg kan hulke over selv de mindste små bagateller. Så det er ikke fordi, jeg græder mindre her end i Danmark, overhovedet ikke faktisk. Jeg kan godt lide at græde. Det giver en eller anden følelse af ægthed og forløsning.
Det er så sjovt, at mange spørger mig, om jeg har ændret mig som person. Det gør de fleste rent faktisk på udveksling, men det føler jeg ikke, at jeg har. Jeg er stadig den samme pige med de samme værdier og den samme skrækkelige humor, jeg er bare modnet en smule. En stor smule. Jeg har prøvet mange ting, og jeg er langt mere selvstændig og ansvarsfuld. Men langt hen ad vejen, har jeg egentlig kæmpet for ikke at ændre mig, selvom Brasilien til tiden har gjort sit bedste. Min personlighed passer måske ikke perfekt ind her, men det betyder ikke, at jeg behøver at ændre den. Hvis jeg skulle pege på en ting, er jeg nok blevet mere flirtende. Eller mine grænser for, hvad der er flirt er skubbet en hel del. Det er helt normalt her, at venner er meget kærlige overfor hinanden, og det er der slet ingen, der tænker over. Om så det er mellem voksne, unge eller på tværs. Jeg kommer altså til at savne, at man altid krammer og kysser farvel og, at det ikke er mærkeligt at være vildt imødekommende og kærlig. Jeg kommer nok til at opføre mig mere flirtende helt uden at tænke over det, fordi det bare er blevet normalt for mig at sende tusind luftkys og holde i hånd med mine venner. Det er skørt.
Ellers går jeg egentlig bare og hygger mig. Eller nej, skolen er den værste omgang lort, men jeg har fundet en ny interesse!! Jeg er begyndt at læse! Lige meget, hvor kedeligt det nyder, er det en vildt god måde at få timerne til at gå på. Så får jeg også en smule aktivitet i den indlæringsmæssige del af hjernen. Jeg ved ikke, hvor meget jeg lærer af at læse om den betagende Mr. Grey, men det er vel bedre end at sove. Jeg har også fået lov til at flytte klasse igen om to uger, og det er jeg så utrolig glad for. Det gav ikke mening at flytte mig i første omgang, så nu har min interesse for mine nye klassekammerater officielt ramt bunden. Jeg har ikke mere energi tilovers for folk, der egentlig ikke kunne være mere ligeglade alligevel.
De sidste par dage er blevet brugt på poolparty, sushi, biografen og alle de ting, jeg elsker så højt ved Brasilien! Og så er Adriana kommet tilbage i fitness. I vidste sikkert ikke, at hun havde været væk, men det har hun altså. Hun flyttede familie, så det hele har været lidt kaotisk, men hendes nye familie er vidunderlig. Det er så dejligt for hende!
Nu vil jeg glæde mig til at vågne klokken seks i morgen tidlig, så nyd nu endelig jeres vinterferie. Og btw, så har vi skiftet til vintertid herovre, hvilket vil sige, at der igen er fire timer til Danmark. Hvor skønt altså, åh
 |
| mig på valentinsdag |
 |
| hygge |
 |
| noget drengene kan finde ud af her er at DANSE |
 |
| min nuværende klasse, vor herre bevares altså, velkommen til 5.b |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar