Uge 33 - til højre med dem

Når tiden flyver afsted er det svært for mig at sætte mig ned, samle mine tanker og skrive jer et indlæg. Der er sket så meget faktisk, og jeg ved ikke helt, hvor jeg skal begynde. Mine dejlige forældre er desværre taget på romantisk hyggetur til Miami i 10 dage, og jeg savner dem så satans meget allerede. Det er gået op for mig, hvor stor en del af min nuværende glæde er på grund af dem. De har de sidste to en halv måned været den perfekte familie for mig, og jeg er dem evigt taknemlig for al den tillid, kærlighed og tid, de giver mig.

Da mine værtsforældre for godt en uge siden smuttede mod Florida, blev jeg læsset af hos min næste hostmor. Hun hedder Euza (udtales underligt nok bare Elsa, jeg ved ikke hvorfor, de havde behov for at gøre det navn så indviklet), hun er over 70 år gammel og bor i en lejlighed, der får min farmors hjem til at ligne en højmoderne ungdomsbolig. Er du sindssyg, der er fyrret op for krimskrams, sylteglas og pyntesæber. Jeg havde faktisk enormt store forventninger til at skulle bor der, da jeg gang på gang har fået at vide, hvor fantastisk livlig og glad en dame, hun er. Alle elsker hende, og derfor var jeg klar til den sygeste omgang mormor-hygge. Men jeg har ærligt søgt så meget ud af huset, som jeg fandt rimeligt. Vi har ikke fået den bedste start, og jeg keder mig udmådeligt meget hjemme hos hende. Det giver mig dårlig samvittighed, men det er på ingen måder, som jeg havde regnet med, og jeg må indrømme, at jeg ikke er vildt fornøjet over, at planen er at mine sidste to måneder skal være hos hende. Det lyder måske hårdt, og jeg vil ikke sige noget personligt dårligt om hende, men det er altså, som man kunne forvente det ville være hos en gammel enke. Hun interesserer sig ikke for mig, og hun spørger ikke ind til mit liv og det virker ikke som om, at hun vil lære mig at kende. Derudover er hendes forkert meget yngre matematiklærer-kæreste en af de slags mennesker, jeg bare ikke har tålmodighed til. Han spurgte mig for himlens skyld om, vi bruger det samme talsystem i Europa som her. Måske prøver de ikke at være for overrumplende og beskyttende, og de fortjener selvfølgelig en chance. Jeg hader, at det skal være en dealbreaker, men hun har ikke noget internet, og det er altså et enormt problem for mig. Hun sidder og ser hendes brasilianske langtrukne dramaer om aften, og jeg har ikke andet valg end at se med eller sove. Men hun er en godhjertet dame, det vil jeg give hende, og der må jo være en grund til, at hun er så vellidt. Jeg savner min familie helt til Miami og tilbage igen, kom snart hjem

Jeg har været syg op og ned den sidste halvanden uge, og jeg har været sådan lidt halvsløj og ikke god nok til at give min krop tid til at bekæmpe det. Ovenikøbet faldt jeg i badet i lørdags, hvor jeg først slog forhovedet ind i sæbeholderen og derefter baghovedet ned i klinkegulvet. Så nu ligger jeg her med en fire centimeters lang flænge i panden og en kæmpe bule i baghovedet. Og da jeg har tilbragt hele weekenden i mit hus alene, var der ikke rigtig nogen til at tage sig af mig. Euza troede ikke rigtig på at jeg var syg, så hun tog væk på weekendtur. Det føles lidt som om at mit hoved sover, og jeg har svært ved at koncentrere mig med konstant hovedpine. Jeg kaster smertestillende ned, så mon ikke snart jeg er frisk igen. Hvor var det også bare dumt altså. Så med migræne oveni sygdommen har jeg været virkelig skidt, men jeg er så dårlig til at acceptere, når min krop ikke kan, hvad jeg vil. Jeg absolut hader at være syg, så jeg har slæbt mig selv ned i fitness hver dag, om ikke andet så bare for at se på.

Selvom de to overstående afsnit ikke giver de mest positive vibes, har jeg det faktisk super godt! Jeg nyder hver eneste dag, og jeg falder langsomt mere og mere for det her skræmmende land. Der er efterhånden så mange ting her, der afskrækker mig, og så mange mennesker, der langt fra vil mig det bedste. Men jeg har besluttet at være skideligeglad. Jeg kan ikke være venner med alle, og det her er mit år og ingen andres. Så til højre med alle dem, der ikke er min tid og energi værd. Derudover har jeg fået en masse dejlige nye venner, og det er virkelig gået op for mig, at jeg bare kommer bedre ud af det med ældre personer. 17 åriges modenhed i det her land får mig til at føle mig så ansvarlig og voksen. Og ligemeget hvad har jeg mine dejlige to elsklinge fra the States og Australien, og de gør mig så glad helt inde i hjertet. 

adriana og min kat rebekka 

Darci og min hund honning

Min babe

Hvor er hun fin

<3

Åh ja, og min fine artikel i avisen! Jeg kan slet ikke forstå, hvordan alt det her blogværk er blevet så stort, og det chokerer mig hele tiden hvor mange, der følger med. Og hvor er det en kæmpe masse plads, de har givet mig! Det kan godt være, at det kan virke sejt for mig, men det er ikke noget, der imponerer Adriana og Darci. De bor begge i byer, der nærmest har flere indbyggere end kære lille Danmark, så hvad er det jeg praler for? Men lige meget hvad er jeg stolt af mig selv. Men som man skal sige, så kunne jeg jo ikke have gjort det uden jer haha. Jeg kunne sige, at det var jeg læsere, der giver mig inspiration og lyst til at skrive, men det er det ikke. Men jeg er nu meget glad for, at I følger med alligevel. 

Jeg ligger lige nu og putter med min and i min gamle lille hjemby Inhauma, da jeg er på et lille visit for at vise Darci byen. Derudover er det min kære første værtsmors fødselsdag i morgen, så den vil jeg prøve at gøre en smule mere festlig end min var. Om ikke andet, så har de helt udemærket og velfungerende internet, så en ung afhængig teenager kan få sit daglige skud virtuel nærring.