Siden sidste blogopslag er mit kaotiske brasilianske liv kommet langt mere ned på jorden. Jeg har været i skole et par gange og fortsat lavet arbejde for rotary rundt omkring på katolske skoler. Det er mig den største gåde, hvordan brasilianerne ikke har opfanget, hvor dobbeltmoralsk deres religiøsitet ofte fremstår. De basale retningslinjer er rettet efter den katolske livsforståelse, men de unge lever et liv, som enhver præst ville ryste på hovedet af. De mest brugte sætninger i hverdagen står i dyb kontrast til hinanden. De slynger sætninger som "må Gud være med dig", "hvis Gud vil mig det" fulgt op et sekund efter af "fuck dig", "kælling", og hvad vi i Danmark ville anse som homofobiske skældsord. Jeg finder det meget underligt, og jeg har så evigt svært ved ikke at fremstille brasilianerne som religiøst dobbeltmoralske, for til tider virker deres religionsforståelse så falsk. Det er klart blandt nogle af de ting, som jeg aldrig nogensinde vil komme til at forstå, for det ligger så fjernt fra mit forhold til det guddommelige. Jeg tror ikke på, at mit liv til enhver tid vil være under Guds ansvar men, at det derimod er min egen opgave at forme det liv, som jeg har lyst til at leve. Det virker for mig så naivt at sidde og vente på, at noget ukendt skal tage beslutningen for mig. På mange måder er jeg klart blevet mere religiøs, og jeg finder trøst i at bede, selvom jeg ikke ved, hvor jeg sender bønnerne hen. Jeg vil ikke kalde mig selv troende i den forstand, at jeg enig i alt, hvad der bliver fortalt i kirken, men troende på den måde, at jeg tror på, at der er en slags guddommelighed mellem himmel og jord, der er skyld i, at vi tror på skæbnen, ægte kærlighed, karma og held og uheld.
De er også meget faste, når det kommer til hygiejne, og det er absolut uacceptabelt f.eks at bruge en andens håndklæde. Lagener og sengetøj bliver skiftet konstant, og de kunne aldrig drømme om at vaske andres undertøj. Det bliver set skævt til, hvis du sover i samme seng med en fra det modsatte køn, hvis du ikke er gift, og det er en forbløffelse, hvis piger går på toilettet sammen i et privat hjem. Men på den anden side er deres bikinier mindre end undertøjet, du kan kysse med ti forskellige til en fest og tøjet bliver aldrig vasket ved mere end 30 grader, og derfor dufter det aldrig rent. Det er simpelthen så skørt, men på mange måder har jeg lært at elske de brasilianske særligheder. Jeg redder min seng så fint hver morgen, jeg sørger for at vaske mit eget undertøj og bruge det rigtige håndklæde. Men der bliver også slået ned i bordet med det samme, hvis jeg gør andet. På en måde er jeg vel godt i gang med at prøve at blive "opdraget" under de brasilianske moraler og skikke. Det er nogengange så mærkeligt, at jeg ikke kan andet end at grine og forklare, hvor langt det er fra, hvad jeg ville gøre i Danmark.
Det har jo også været påskeferie herovre i den vinterlige varme (som stadig er sååååå varm), og jeg har nydt den fuldt ud med nogle fantastiske venner og min overskønne familie. Vi fundet en hel ny gruppe af de mest fantastiske og kærlige mennesker på et af vores skolebesøg. Vi har siden været til to fester med dem, og vi har endnu en planlagt i den kommende weekend. De er den perfekte blanding af de skøreste mennesker, og det er umuligt ikke at få en dejlig aften i deres selskab. Det gør mig så glad, at vi er i stand til selv at møde vores egne nye venner og, at vi ikke kun udnytter vores søskendes vennekredse. Det gør også det hele meget nemmere, at jeg uden problemer kan snakke med dem på portugisisk og ikke føle mig hæmmet af en sproglig barriere. Det giver en kæmpe frihed, og en følelse af at være i stand til at vise min personlighed.
Vi tog også ud i byen med min storesøster et par gange, og det var helt vildt hyggeligt! Jeg elsker det forhold, jeg har til mine søskende! Det kan godt være, at de er noget ældre end mig og ikke bor hjemme, men jeg er så tilpas i deres selskab, og de behandler mig som deres søster. Min bror er gift med den dejligste pige, og jeg elsker de to sammen og deres afslappede tilgang til mig. Jeg føler mig virkelig som en del af familien, og det gør allerede ondt i hjertet, hvis jeg tænker på at skulle flytte. Det hele er meget usikkert lige nu, især da min næste værtsmor lige har mistet sin søster, og derfor ikke har brug for at skulle stresse over mig for tiden.
Eller går jeg faktisk og har det rigtig godt. Amazonas nærmer sig, og jeg kan slet ikke vente. Jeg har en masse at lave, og mine dage er fuldt booket. Tiden går så hurtigt, men på en måde er det ikke så slemt for mig. Jeg kan godt mærke, at jeg er ved at have været væk hjemmefra længe nu, og det skræmmer mig ikke så meget længere at tænke på min hjemrejse, ligesom det heller ikke gør mig ked af det at savne. Det hele kører så godt for tiden, og jeg ser så meget frem til at nyde den sidste tid, inden jeg igen kan putte mig ned under min dyne i min dejlige store seng, tænde for TV2 og spise marabou og vindruer. Iiiiih bare tanken om min seng gør mig munter.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar