Uge 42 - De tre bud

Jaaaa, nu har endelig fået ferie! ALDRIG mere brasiliansk skole. Det var overhovedet ikke trist at sige farvel, men blot en lettelse ikke længere at skulle opdigte daglige undskyldninger for, hvorfor jeg ikke er i stand til at tage afsted. Jeg har jo næsten ikke været der alligevel, men nu kan jeg i det mindste sove indtil middag uden dårlig samvittighed. Nu er der kun tilbage at maaaaax hygge resten af tiden. Jeg har været rigtig forfærdelig syg det sidste stykke tid, og min søde iltmaske er stadig min bedste ven, så jeg kan sove ordentligt om natten. Men jeg har det bedre nu - meget bedre! Rigtig rigtig mange fra mit område i Brasilien tager hjem i løbet af de næste par uger, så vi mødtes alle sammen i Belo Horizonte og tog i byen. Jo, det er farligt at være ude om natten her, især for os, når det er så åbentlyst, at vi ikke er født under sambasolen, men jeg vil egentlig kalde mig selv for trænet i at begå mig, når det kommer til brasilianere. Jeg har efterhånden prøvet lidt af hvert, og jeg ved, hvor jeg kan hygge mig uden at føle mig bange eller truet. Det resulterer selvfølgelig i, at vi ofte ender på meget dyre fancy steder, men det er det hele værd. Brasilianere forstår om nogle at feste, og i lørdags var nok min bedste aften indtil videre!

Fra venstre: canada, tyskland, tyskland, canada, mig, usa

Den næste uge har jeg lavet en masse dejlige planer med mine veninder, og på fredag er der afdansningsbal med min skole. Det er lidt deres form for lanciers eller galla, bortset fra, at de klæder sig ud i ternede ko-malkende-landpige mønstrede kjoler og drengene ligner en dårlig parodi på en westernfilm. Så kan I nok også forestille jer, at de ikke ligefrem danser stille og roligt rundt i kvadriller. Der bliver kastet, slynget og hevet til den helt store guldmedalje, og de ligner en form for svedig blanding forvirrede høns i ternede dragter. Alt dette kan opsummeres til det faktum, at jeg har erklæret mig selv tilskuer. Om de så har tænkt sig at tvinge mig, det ved jeg ikke, men jeg bruger ikke 300 kr på et stykke ternet frokostdug med palietter. Nej tak.

Lige nu går jeg lidt og snurrer rundt om mig selv. Jeg ved ikke rigtig, hvad jeg skal gøre med den tid jeg har tilbage, og der er ikke så meget der er fast planlagt. Vejret er ved at blive en lille smule trist, og jeg har haft en masse forvirrende tanker i hovedet de sidste par dage. Rotary har virkelig kørt rundt med mig med hensyn til min flytning. Det endte med, at jeg ikke tog nogle steder, men åååh gud, hvor har det været en kamp at få lov at blive hos min familie. Jeg vil aldrig nogensinde vænne mig til brasilianernes ligegyldige tilgang til aftaler, det er tæt på at være lige så irriterende som den neglerod, der stikker op af min tommelfinger. Jeg valgte faktisk også at smadre min tå den anden aften. Jeg har absolut ingen idé om, hvordan det skete, men jeg vågnede op med blodige tæer. Dem, der kender mig rigtig godt ved også, hvor ødelagt min anden storetå er, så nu matcher de vel hinanden. Hvilken beauty. Hvis jeg lige skal uddybe min irritation en smule mere, er det egentlig mest fordi min rotaryklub har være så vanvittigt ligeglade med mine ønsker og valgt at tage hensyn til aaaalle andre end mig. Som den utrolig opmærksomhedsøgende og krævende person jeg er, er det selvfølgelig ikke noget der hiver mundvigen opad, og hvis jeg først er i mit kællingehumør, så er der ingen vej tilbage. De fik hele lorten smidt lige tilbage hovedet, men hey, jeg sidder og skriver det her indlæg på den seng, jeg har sovet i de sidste fem måneder. Altså min jyske stædighed er ikke sådan lige til at løbe om hjørner med, og i sidste ende skal det nok ende der, hvor jeg synes det skal. Det er vel til min fordel, at jeg opvokset med at diskutere mig frem til tingene, om så jeg har fået et par gamle flødeboller imod mig.

De er allesammen ved at gå helt i selvsving over VM. Egentlig er mange brasilianere ikke de største fans af deres landhold, men de er mere dedikeret til et bestemt klubhold. Alligevel går de jo og er fuldstændig sikre på, at de nok skal vinde det hele. Og hvis du spørger en Brasilianer hedder den Tyskland-Brasilien i finalen, hvilket måske nok er et meget godt bud. Jeg ved ikke helt selv, hvor jeg står, jeg ønsker selvfølgelig Brasilien det bedste, men jeg ved også bare, hvor stor risikoen er for, at VM ender i én stor demonstration. Jeg ved snart ikke, hvor mange begivenheder, jeg er inviteret til, der i bund og grund handler om at svine hele den brasilianske regering med hele verdens opmærksomhed rettet med landet. De har ikke tænkt sig at lade så stor en mulighed gå deres næse forbi, og de bliver så satans sure, hvis de ikke står med den pokal i sidste ende.

Det er så skønt at være dansker og gå rundt og prøve at forklare, hvorfor det nu er, at Danmark ikke deltager. For det meste siger jeg, at vi desværre var for gode til at få lov at være med, da de andre hold på den måde ikke ville have en chance. Overraskende mange køber den forklaring, så jeg lader dem blive i troen. Jeg havde en snak med min hostmor, og hun forklarede mig, at der er tre ting, du ikke diskuterer med en brasilianer. 

1. Religion. De er et stort miskmask af religioner og underlige små mindregrupper fra kernen af sydamerikanerne og afrikanere. De accepterer ikke ateister, og det er dem en gåde, hvordan jeg kan være kristen og protestant på samme tid. Her er protestantisme mere de afhoppere, der ikke lige havde tid nok til at være katolikker. Det er vel på en måde rigtig nok. Vi sidder ikke og beder bordbøn, når vi alligevel bare snupper en rugbrødsmad inden træning, og vinker til mor på vej ud af døren, som er kommet sent hjem fra arbejde. En katolsk hverdag ville aldrig passe ind i min families hverdag. Jeg tror på, at protestantisme er den rigtig religion for Danmark, og en af de største grunde til, at vi er så hårdtarbejdende og veludviklet et folk. 

2. Politik. Du kan kan lige så godt give op. Politik i Brasilien giver ingen mening, hverken for udlændinge eller dem selv. De har den mest korrupte regering, og de ved det udemærket godt. Jeg er klar over, at Danmark for tiden roder rimelig meget rundt i tingene, og vi sikkert alle sammen ender med at må bøje os for de utrolig mange skønne tilhængere Thulesen Dahl går og skraber til sig. Men den generelle holdning i Brasilien er, at ingen støtter den nuværende regering. De er en flok båthoveder, der tænker mere på Brasiliens omdømme i resten af verden, i stedet for at fikse deres eget shit først. 

3. Fodbold. Stop dig selv allerede nu. Brasilien vil til en hver tid være de aller bedste, og det er ikke muligt at rykke ved. De skabte fodbolden, og de råder over verdens bedste spillere, spilsystem og sammenhold. Min værtsmor sagde sådan her: "Vi er og vil altid være de bedste. Mere er der ikke at sige til det. Så hold dig fra emnet Kris, hvis du ikke deler samme holdning". Men hvis man kigger tilbage i historien, har de vel også noget at have selvtilliden i. 

Hav det hyggeligt med at følge med i VM, men jeg kan allerede nu fortælle jer, at Brasilien vinder. Det er ikke til diskussion.