mandag den 12. august 2013

Uge 2 - Første skole dag og søde små derhjemme

Søde søde bekymrede venner og familie..

Både min mor og jeg har fået en del henvendelser fra både mine venner og min familie. Jeg er rigtig rigtig glad for, at der er så mange i Danmark, der vil mig det så godt, men der er ingen grund til at have super ondt af mig. Jeg altså ikke er døende. Langt de fleste har det svært i starten, jeg har bare valgt at være hudløs ærlig omkring, hvordan jeg har det herovre, da jeg tror, at det kan hjælpe både nuværende, men også fremtidige udvekslingstudenter. Jeg har i hvert fald selv draget stor nytte af at vide, hvordan andre i min situation har/ har haft det. Det kan godt være, at jeg kommer til at virke ulykkelig og kriseramt nogle gange, men sådan er det at være udvekslingstudent - følelserne raser rundt i kroppen. Det er stadig ikke gået op for mig, at jeg skal blive her i 338 dage mere (holder godt øje i øjeblikket), og jeg føler stadig, at jeg snart skal hjem fra en ferie.
Det er begyndt at blive en smule mere hverdagsagtigt herovre, og jeg kan godt engang i mellem kede mig. I Danmark havde jeg en hårdt presset uge, og jeg vidste for det meste præcis, hvad jeg skulle de forskellige dage, og på hvilket tidspunkt af dagen. Det var lige før, at det var planlagt, hvornår jeg kunne slappe af. Sådan fungerer tingene ikke i Brasilien! Man tager tingene lidt som de kommer, og der er ikke lagt planer for noget som helst. Det betyder også, at der sjældent er styr på, hvad der sker hvornår. Det er meget frustrerende for mig i øjeblikket, at jeg ikke har noget planlagt hver time, men at meget af tiden skal bruges herhjemme om eftermiddagen. Derimod sker der for det meste en hel del om aftenen, altså efter klokken otte. Der er på den måde byttet ret meget om på det hele. Men jeg lever helt sikkert for aftnerne lige nu!!

Jeg bor som tidligere skrevet i en lille by. Der sker ikke rigtigt så meget, og de fleste af byens beboere er en del af min KÆMPE store familie. Derfor ser vi dem en hel del. De har dog ikke rigtig nogle børn på min alder, så mig og mine søskende sidder for det meste bare og kigger. De er dog alle sammen super søde, de har bare lidt svært ved at forstå, at jeg ikke kan forstå dem endnu. Men ja, jeg smiler bare og nikker. Da jeg bor en times kørsel fra den store by, er det derfor ikke så nemt bare lige at starte i en håndboldklub, et fitnesscenter eller lign. Det er nemlig meget besværligt, da alt ligger inde i den store by. Min søster boede normalt hos sin tante fra mandag til fredag, så hun nemmere kunne være sammen med sine veninder, lave lektier og tage i shoppingcenteret. Men jeg skal jo selvfølgelig bruge langt de fleste nætter herude, da det er dem, der har ansvaret for mig. Derfor kommer jeg langt de fleste dage til at tage skolebussen hjem med min bror omkring klokken halv et. Jeg frygter lidt, at jeg kommer til at sidde meget på mit værelse alene, men mon ikke jeg bare lige skal vende mig til det at bo langt fra centrum. Jeg ville så gerne kunne planlægge, hvilke dage jeg sover hos veninder, og hvilke dage jeg sover hjemme, men næ nej - vi tager det som det kommer...

Min familie er heldigvis rigtig dejlig! De vil mig uden tvivl det aller bedste, og jeg prøver at kommunikere så godt som muligt med dem. Min søster og jeg ser tit engelske film med portugisiske undertekster, så vi begge kan lære lidt samtidig - det er så hyggeligt! De holdte kæmpe farvel fest for min søster i lørdags, men det var samtidig også en velkomstfest for mig. Det var en rigtig fed aften, og jeg havde det så sjovt! Mange af min søsters veninder kommer jeg rigtig godt ud af det med, og et par stykker af dem er også gode til engelsk. Men der er selvfølgelig lidt en underlig stemning i øjeblikket, da min søster er rigtig ked af at skulle rejse, så de bruger selvfølgelig så meget tid som muligt med hende. Derfor bliver jeg slæbt med til utallige "farvel"middage for hende, og ja, der er vist kun omkring fire i den her uge;-) Jeg har det rigtig godt med hende, og det er altid hende jeg taler med, hvis der er noget. Hun kan jo af gode grunde nemt forstå, hvorfor jeg er ked af det, og selvfølgelig også omvendt.

Et af de mange skilte i byen

Første skoledag

I dag var jeg så i skole for første gang. Det var en meget mærkelig oplevelse. For det første skal jeg stå op klokken 5, da jeg skal tage bussen klokken 6. Fuldstændig sindssygt. Busturen ind til skolen tager et time og et kvarter, hvilket jeg synes er vanvittig lang tid. Det er jo næsten som at gå i skole i Århus. Timerne starter halv otte, og vi får fri halv et, hvilket svarer til 6 lektioner. Vi har så også kun én pause. Ligesom med alt andet, tager de det meget afslappet. De kommer når det passer dem, og timen starter for det meste mindst ti minutter senere end skemaet siger. Du bestemmer selv, hvor meget du gider at følge med, og der er en del, der vælger at sove gennem langt de fleste timer. Jeg forstår absolut ingenting af, hvad der bliver sagt, men det kommer forhåbentlig om nogle måneder. Vi sidder ved små plasticborde med små plasticstole, hvilket er hårdt i længden. Vi er i den grad heldige med vores skoler i Danmark!! Jeg skal bruge skoleuniform, men det er blot en t-shirt med skolens logo, så det går nok.



Belo Horizonte

Der er kæmpe musikfestival i byen i den her uge. Den kører fra onsdag til søndag og er fra tolv om aftenen til seks om morgenen. Men det bliver der ikke noget af for mig. Festivalen er fyldt med fulde mennesker, stoffer og farlige episoder. Selvom mine veninder rigtig gerne vil have mig med, kan jeg sagtens forstå min hostmor. Det ville være lidt som at starte ud med en vild tur til Aalborg karneval efter knap to uger i Danmark. I stedet er jeg blevet inviteret til Belo Horizonte, som er områdets hovedstad. Der bor omkring 2,5 million. Jeg skal bo ved en engelsklærer, som jeg har fået et rigtig godt forhold til. Hun og hendes bror har selv været udvekslingsstudenter, og de er på alder med mine forældre derhjemme. Derudover har de selv haft mange boende. De har nogle super søde børn på min alder, og en af dem skal endda rejse til Danmark til jul. Så jeg glæder mig vanvittig meget til weekenden, bortset fra, at jeg skal sige farvel til min dejlige hostsøster:(

Savnet er stadig stort, men jeg græder knap så meget. Det er så vanvittig underligt at være så langt væk fra alle mine elskede mussere i Danmark. Det kan være lidt en ulempe, at Brasilien er så stort et land, da der er rigtig langt hen til de andre udvekslingstudenter. Der er det måske en smule nemmere derhjemme. Men langt de fleste har det ligesom mig lige nu, og vi misunder alle vores venner, der starter i skole igen i morgen til det man kender og de mennesker, man elsker. Lige nu ville jeg ønske, det var mig. Men det går stille og roligt fremad, og jeg ser rigtig meget frem til weekenden.

Knus og kysser fra Krissy

Til jer der gerne vil have min skype: kristine.juel.krog.thomsen
Nyt telefonnummer til iMessage: +55(31)95573035 - og ja, der er 10 tal




Ingen kommentarer:

Send en kommentar