fredag den 31. januar 2014

Uge 26 - Behind the curtains

Jeg har været her i meget lang tid nu, og der er en del, jeg efterhånden bare har indfundet mig med. Brasilien er meget anderledes i forhold til Danmark, og hele kulturen og levemåden ligger så fjernt fra, hvad jeg har været vant til. Men Brasilien har sin charme og er på mange måder det perfekte land at tage til som udvekslingsstudent. Jeg har lært så utrolig meget, og samtidig føler jeg mig stadig så uvidende. Jeg føler mig fremmed, men også rigtig velkommen. Min hverdag er meget mere simpel, end den var i Danmark og så alligevel så stressende og forvirrende. Jeg har tusinde tanker i mit hovede hele tiden, og alle tanker på tre forskellige sprog. Det er rigtig mærkeligt, at både portugisisk og især engelsk føles tættere på, og ikke en sjæl forstår mit danske, knap nok mig selv. Jeg hader at blive spurgt om at sige noget på dansk, og for det meste sviner jeg bare personen, der spørger. Det er ind i mellem så befriende bare at kunne sige min ærlige mening om folk på et sprog, de ikke har nogen kendskab til.

Selvom mit brasilianske luksusliv langt fra virker stressende, kører min hjerne på højtryk uafbrudt. Jeg oplever noget nyt hele tiden, og hver eneste dag er fyldt med nye forargelser, frustrationer, smil, mennesker, udfordringer og grin. Selv om natten har jeg svært ved at slappe af. Mine drømme giver et blik ind i, hvad der foregår i hovedet på mig. Jeg drømmer om alt det, jeg er bange for, alt det jeg glæder mig til og alt det, jeg savner. Jeg drømmer hver nat, og det er stærke drømme, som jeg husker. Nogen gange har jeg ikke lyst til at sove, da tankerne kan være mere fortvivlende og ærlige, end de er, når jeg kan kontrollere dem. Jeg tror måske, at det er fordi mine tanker altid ender i Danmark, når jeg lægger hovedet på puden. Jeg er så heldig, og jeg er så glad. Det er bare ikke altid, at mit hoved og mine følelser kan følge med. Men jeg er heldigvis bygget op af kontrol og fornuft, og jeg ved, hvor hver en tanke har sin plads. Jeg er blevet så god til at organisere, hvad jeg vil føle og, hvad jeg vil tænke, og jeg giver ikke slip med mindre, jeg sover. Måske er det derfor, at mine drømme er så voldsomme. Jeg har måske brug for at rode lidt rundt en gang i mellem.

Palmeudsigter, varme og friskpresset juice er ikke længere noget, jeg undrer mig over. Jeg skal ind i mellem tage fat i nakken på mig selv for at huske at sætte pris på det hele. Mit daglige liv er ikke en overraskelse for mig, når jeg vågner, og jeg ved, hvor jeg er og, hvad jeg laver. Jeg har indfundet mig med min begrænsede mænge af tøj, manglen på en rigtig dyne og et liv uden aftensmad. Der er bare få ting min danske hjerne ikke kan vænne sig til. Både små og store ting, der har været så stor en del af mit liv. Brasilianere er mærkelige, og jeg er rigtig glad for at være født i Danmark. Jeg elsker menneskerne her og kulturen, men de har bare nogle uheldige vaner og tankegange, som selv efter næsten et halv år ikke giver mening for mig.

1. Insekter
Det er en hjernevrider, hvordan man formår at lufte ud på værelset og være i stand til at lukke vinduerne på præcis det rigtige tidspunkt, for at undgå invasion. Efter mit skift til byen har jeg også fået nye venner på mit værelse. De kaldes kakerlakker, og det er de klammeste små sataner, jeg nogensinde har stiftet bekendtskab med. Aldrig nogensinde har jeg været i kontakt med noget så ulækkert og skræmmende en skabning. Puha, og så er de så hurtige, at kun min kat kan følge med, men hun vil også hellere end gerne snuppe dem for mig. Og så er der myg til den helt store guldmedalje! Hvorfor frivilligt leve hele sit liv i en zoologisk have af blodtørstige smådyr med vinger.

2. Låse
Låsene i Brasilien går den forkerte vej. Det vil sige, at nøglen drejes hen mod døren og væk fra åbningen, hvis det giver mening. Det er bare logisk forkert og gang på gang, glemmer jeg det. Det er mest af alt på toiletter, hvor det i forvejen er mærkeligt at skulle smide toiletpapir i en spand ved siden af. Så få da styr på nogle ordentlige afløb.

3. Vasketøj
De kan i bund og grund bare ikke finde ud af at vaske tøj. Alt bliver vasket samtidig, blot ved et meget lavere antal grader, så farverne ikke vaskes ind i hinanden. Problemet er bare, at tøjet ikke bliver rent, og det dufter ikke af noget som helst. Det er så trist. Jeg fik sendt en af mine trøjer i julegave, og den duftede simpelhen SÅ fantastisk. Derudover skal jeg vaske mit eget undertøj. Det vil sige håndkraft og sæbe under bruseren. Ikke sjovt.

4. Respekt
Brasilianere har et forskruet forhold til at respektere hinanden. Jeg er glad for ikke at være en kvinde født i Brasilien, hvor er det gammeldags. Kvinder er så mange niveauer under mændene, og ofte er gamle mænd sammen med meget unge kvinder. Det er ulækkert at se på, og det gør mig glad for de danske drenge. Drenge her ser mig først og fremmest som en genstand - en lyshåret, blåøjet, intetvidende genstand, der accepterer alt, hvad du har tænkt dig at udsætte hende for. Om du så er 14 eller 56, doesn't make a difference. Jeg er træt af det, og jeg er træt af den måde, de behandler offentlige ansatte. De pifter efter tjenerne og er generelt uhøflige.

5. Religion
Religion er det særeste fænomen. Jeg har aldrig selv været specielt religiøs, men Brasilien får mig til at række ud efter noget, jeg selv ikke ved, om jeg tror på. Religion forvirrer mig, og det forvirrer brasilianere endnu mere. De har så latterlig en holdning til religion. De siger alle sammen, at de er Gud så religiøse og, at den store mand i himlen har planlagt livet for dem. Alt sker af en grund, og der er ingen måder, at du som individ kan ændre det. Pigerne vil ikke drikke, men de kysser til højre og venstre. Drengene lader som om, de er gentlemen, men er vanvittigt sexfixerede og behandler piger som objekter. Hele religionsforståelsen, især blandt unge, er så utrolig dobbeltmoralsk, at det er morsomt.

Hvis du har tænkt dig at rejse til dette herlige land og rent faktisk trække gardinerne til side og lære deres kultur at kende, vil jeg råde dig til at bevæbne dig med massere af forståelse og tålmodighed. Men når du først er her, så sug endelig til dig af alle Brasiliens fantastiske lækkerier. Enjoy!!

ps. klag ikke over den danske politik, tro mig, det er ingenting i forhold til de knidninger, der finder sted her for tiden. Ikke alle er enige i, at store sportsbegivenheder er vigtigere end ordentlige veje og gode skoler:)





mandag den 27. januar 2014

Uge 26 - Moments of amazement

Min uge under solen på den østlige brasilianske kyst har været magisk. Jeg har set nogle af de smukkeste steder og følt en helt anden form for ro i maven. Det er har været en ferie helt efter familien Thomsens how-to-spend-vacation-bog, med sen morgenmad og masser af tid i solstolen smurt ind i kokosolie. Jeg har lavet nærmest det samme hver eneste dag, og det nåede aldrig at kede mig det mindste. Bedst af alt havde jeg min bedste veninde ved min side alle syv dage, og jeg kunne ikke ønske mig noget bedre selskab end hende og min dejlige familie. De bliver forresten blot bedre og bedre for hver dag, der går, og deres kærlighed til hinanden kunne inspirere alverdens halvkedelige forhold rundt omkring i verden. De opfører sig som smaskforelskede teenagere, og det gør mig helt glad inden i at se, hvor lang tid ægte kærlighed kan holde. De er så svineheldige at have fundet hinanden.
Er de ikke herlige?
Min bedste
Adriana og jeg vågnede op tidligt hver morgen og løb en let frisk tur på seks kilometer langs stranden. Det er løgn. Vi blev tvunget op af min irriterende ande-alarm og vores bebrejdende samvittighed klokken træls (lort) om morgenen, hvorefter vi led af hedeslag og ømme fødder i seks ubegribelig lange kilometer. Det var helt forfærdeligt. Mest af alt løb vi blot, så vi kunne tillade os at fylde vores små maver med uovertruffen açaí på stranden. Danmark er så uheldige ikke at besidde et lille stykke amazonas-jungle, så vi kunne udvinde de små bæster til at producere noget så lækkert. Vi blev rigtig gode venner med hippie-fyren, der solgte frugtisen, og han endte med at invitere os til en masse ægte brasiliansk strandstemning fyldt med reggae og sexede rytmer. De havde en slags bålhygge hver aften efter midnat midt på stranden, og det er noget af det mest autentiske, jeg har oplevet i Brasilien. Alle er velkommen, og der er plads til selv de skøreste typer. Han var uden tvivl en af de fedeste personligheder, jeg har mødt, og han fortalte en helt masse om, hvordan han det sidste år har rejst Sydamerika rundt med sin rygsæk.
ser han ikke helt vildt fed ud?
sejeste



Endnu en gang er det at være blondt, høj og have blå øjne både en fordel og en ulempe. Ugen var fyldt med charmerende og flotte brasilianere, klamme gamle pågående mænd, en masse pift på gaden, en del ufrivillig gramsning og denne gang også et enkelt forsøg på kidnapning. Livet er spændende. Jeg tror aldrig, at I derhjemme nogensinde vil kunne forstå, hvor slemt det er, og hvor meget det går mig på. Adriana siger, at Brasilien har gjort mig til en kælling, og hun forstår udemærket godt hvorfor. Det er så vanvittig, hvor mange ubehagelig situationer, jeg har stået i. Jeg lyver ikke, jeg får praktisk talt smidt en kommentar i hovedet en gang i minuttet, og det er både fra gamle idioter, flotte drenge, fattige uhyggelige mænd og sågar fædre med deres døtre i hånden. Der eksisterer bare ikke flere af mig her, og jeg bliver behandlet som en berømthed alle steder. De ved endda, hvem jeg er på stranden, og folk spørger mig, om jeg er hende blondinen fra Sete Lagoas. Stranden er trods alt 10 timer væk fra min by. En del beskriver mig som en meget lukket og seriøs person, når de møder mig første gang, hvilket ikke er sådan de fleste i Danmark ville beskrive mig. Jeg er begyndt at lukke folk af efter bare den mindste grænseoverskridende bemærkning og allerede der, har jeg besluttet, at jeg aldrig skal i nærheden af den person igen. Adriana siger, at jeg på den måde også udelukker mange gode mennesker og vores hippie ven forklarede mig, at det blot er en brasiliansk måde, at starte et venskab på. Men jeg har bare haft for mange dårlige oplevelser til at tro på "en chance til". Folk der på gaden prøver at kysse mig ud af det blå, krammer mig bagfra og holder mig fast eller tager hemmelige billeder af mig på stranden. Jeg har mødt så få personer, der rent faktisk vil være min ven. Resten har prøvet på mere, selv når jeg slet ikke ser det komme. I Danmark mødes jeg mest af alt med "men du nyder vel opmærksomheden inderst inde", men nej venner, det gør jeg i langt de fleste tilfælde overhovedet ikke. Jeg bliver arrig af bare at skrive om det, men det er så svær en balancegang for mig. You got one shot, don't waist it.

Årh, det var en masse benhårde holdninger og meninger på kort tid. Mellem løbeturene og strandfesterne brugte vi tiden på stranden i smukke Guarapari sammen med en masse søde mennesker. Vi besteg smukke bjerge for at finde nærmest uberørte små paradisstrande, arbejdede på vores hudtone eller nød skyggen og beundrede de brasilianske bagdele.



























Jorden i Brasilien er rød 
Brasilianske bikinier er et fænomen! De lever i den grad også op til alle mine forventninger. Meget lidt bliver overladt til fantasien, og alle og enhver er stolte af at vise sig frem. Det er noget af det, jeg elsker allermest ved det her land. Forbilledet for den perfekte krop er omkring 15-20 kilo tungere og langt mere veltrænet, end de små spinkle knogler vores modeblade i Europa er pyntet med. De forguder sig selv og deres former, og det er så fantastisk at se. En god rund numse er vigtigere end mellemrum mellem lårene, og de er ikke bange for at smaske den i hovedet på de muskuløse mænd i stramme små speedos. Den får hele armen, og om du har en slatten lille numse eller en bred lastvogn skal den ikke holdes tilbage. Her får i en lille billedserie, og ja, jeg spurgte naturligvis om lov til at tage billederne (måske). Nyd det.





Som titlen hentyder til har jeg den sidste uge gået måbende rundt med kæben hængende nede ved navlen. Det har været den dejligste, varmeste og smukkeste uge i hele mit begivenhedsrige udvekslingsår, der efterhånden tæller en del måneder. Jeg er halvvejs, HALVVEJS. Helt præcist har jeg i dag været en del af denne berigende og omklamrende kultur i 175 dage, og jeg skal trækkes med bønner i sølle 171 mere. Tid forvirrer mig. På én måde glæder jeg mig altid som en sindssyg til at holde mine små kære i armene igen og snuppe et glas vand fra hanen, og på den anden side tør jeg slet ikke tænke på, at jeg frivilligt vælger at rejse fra alle sambakulturens lækkerier. Selvom jeg rådes til fra alle sider at stoppe med at tælle dagene, kan jeg ikke lade vær. Trangen til at være i kontrol ligger dybt i mig, og det driver mig til vanvid, at tid er så langt uden for min rækkevidde. Der er ikke noget at gøre. Antallet af dage falder lige så hurtigt, som chokolade forsvinder og lige meget, hvor godt jeg føler, at jeg har styr på det, overrasker det mig altid, hvor hurtigt tiden går. Danmark virker nogengange så tæt på og andre gange så langt væk. Jeg har slet ikke lyst til at tage hjem, men scenariet virker også utrolig urealistisk for mig lige nu. Jeg drømmer og forstiller mig ofte, hvordan min hjemkomst vil foregå - hvad tøj jeg vil have på, hvem jeg krammer først, og om størstedelen overhovedet har opdaget, at jeg har været væk. Begynder jeg at græde, eller kan jeg bare ikke holde grinet tilbage? Det er så enestående en oplevelse at blive "genforenet" efter så lang tid, og jeg glæder mig hver eneste dag. Det hele virker bare blot som slørede hallucinationer, og jeg bliver nødt til at minde mig selv om, at den dag en dag kommer. Jeg forstår ikke, hvordan folk kan rejse væk og leve uden savn og uden lyst til at vænne hjem. Selvom jeg elsker mit vidunderlige liv her, er jeg glad for, at jeg har noget at savne. Min kloge onkel fortalte mig i min aller sværeste tid i starten af mit ophold, at hjemve er bedre end ingen hjemve. Jeg kunne ikke være mere enig, og jeg har tænkt på det mange gange siden. Jeg er så utrolig heldig at have to så fantastiske liv, og det er så mærkeligt, at jeg skal give et af dem op. Det er nu ikke fordi, jeg hopper rundt med hjemve kradsede i maven, savnet har faktisk aldrig været mindre. Jeg tror måske, at savnet altid har været det samme, men det varierer, hvor god jeg er til at parkere det uden for mine tanker. Det er jeg en ekspert i for tiden, hvis jeg selv skulle bedømme. Mine tanker er mere eller mindre kun i Brasilien. Det der er så meget anderledes lige pludselig, og grunden til hele den her smøre, er det faktum, at jeg rent faktisk ved, hvor lang tid jeg har tilbage. Jeg kan sætte mig ind i, hvor lang tid 171 dage væk fra Danmark er, for jeg har netop afsluttet det selv samme antal. Nu føler jeg pludselig, at jeg har travlt. Derudover får jeg også fortalt, at den sidste halvdel er den hurtigste, og det gør mig nærmest helt panisk. Jeg vil blive længere - der er så meget mere, jeg skal nå.




lørdag den 18. januar 2014

Uge 24 - kort og hårdt

Det her bliver kort, i hvert fald kortere. Der er ikke så meget, der har ændret sig. Jeg sveder stadigvæk, både ved poolen og i træningscenteret. Vi har holdt den sindssyge plan med to gange træning om dagen, og det virker, så for satan hvor det virker. Jeg nyder det helt vildt! Det gør mig så glad at vide, at jeg er så god ved mig selv. Jeg er træt af udvekslingsstudenter, der plaprer op om, hvor uretfærdigt det er, at "udveksling gør dig tyk". Nej lille ven, udveksling gør dig ikke tyk, det står du helt selv for. Jamen gud så irriterende det er at høre på. Fair nok, hvis du bare har budt kiloene velkommen på sidebenene, men så skal du da i hvert fald ikke brokke dig. Mange har den indstilling, at de ikke vil gå glip af nogle madoplevelser og har derfor sat sig for bare at spise hele året og bekymre sig, når de engang lander på velkendt jord igen. Nu hører jeg så til de personer, der egentlig tænker på, hvad folk vil tænke om mig, når jeg sætter mine små fusser i Danmark igen. Jeg vil fandme gøre alt for at modbevise de 15 kilo, de fleste nærmest allerede havde sat på mig, inden jeg overhovedet smuttede. Jeg kan også med stolthed sige, at jeg aldrig har været mere glad for min krop. Og tro mig, det er ikke fordi, jeg er holdt op med at spise brigadeiro. Begrænser bare en smule haha. 

Det hører også med til historien, at jeg i morgen smutter en uge til stranden. Wuhuuuu. Så vi har arbejdet lidt ekstra på, at være klar til de små bikinier. På mange måder vil jeg sige. Træningscentre her fokuser på én ting mere end noget andet. Bunda. Den fine runde eller flade fedtfyldige kropsdel vi kvinder enten er født med eller uden. Her i Brasilien er det at have en kuglerund opløftet fremtrædende numse 'the main thing'. Det skal jeg også lige love for er afspejlet i vores træningsprogram. Jeg klager ikke, jeg vidste bare ikke, at jeg havde de muskler. Det er så sjovt at træne med brasilianere. Der er nærmest ikke grænser for, hvor meget de elsker sig selv. De flytter sig sjældent fra spejlene og både piger og drenge træner i små tætsiddende sager. Håret er nede, makeuppen er intakt og kroppen sprøjtet til med de dyreste parfumer. Hold op, hvor har vi grinet meget af det. Derudover har vi også fået det man kalder en brazilian wax. Den smerte kan ikke sammenlignes med noget andet. Det er 20 minutters ren tortur. Her forgår det selvfølgelig også med live vokskogning over komfuret, en grydeske til påsmøring og ellers bare håndkraft til at få stakkels piger til at græde. Jeg tænker stadig over, om det var det værd. Hold nu helt op altså, av. 

Nu ser jeg frem til en uge fyldt med glade mennesker og lækre timer på stranden sammen med min formidable familie og min ex-søster/veninde/træningspartner/alt. Det bliver helt fantastisk! Min mors fætter på stranden har allerede meldt os til benhård strandtræning puha, og min mor har selvfølgelig fyldt bilen op med bananer. Jeg lover jer, I er blevet snydt hele livet. De tørre intetsmagende kæmpe svin, vi har i Danmark, er ikke værdie til at blive kaldt bananer. 

Jeg kan også se, at I har fået sne i Danmark, hvor dejligt og vådt for jer. Jeg er tilbage igen søndag eller mandag, afhængig af det danske herrelandshold. Spiller de finale søndag, så er jeg også hjemme søndag. Der er nemlig ikke internet i Guarapari, og den slatne omgang 3G, jeg har på min telefon, lever ikke helt op til livestreaming standard. Heldigvis forstår min familie vigtigheden i, at jeg for set den eventuelle finale. Her får i lige lidt blandet bolsjer at varme jer på. Até logo. 


Jaaaa wuhu go karo

det ligner jo mig
bare for at drille
Adriana har fået en tissemand (se lige hvor meget det ligner en torturstol eller et sindsygehospital for den sags skyld)
de er de sødeste små mus
Og jeg var kun én stædig mor fra at ende der. Tak mor
FANDT CARLSBERG JAAAA
Hvor har jeg ondt af jer



fredag den 10. januar 2014

Uge 23 - misundelse er en herlig følelse

Jeg lever livet. Faktisk mere end det. Jeg lever livet i en glitrende bobbel uden bekymringer om, hvad der forgår ude i den farlige verden. Jeg lever livet uden begrænsninger og uden at kigge tilbage. Jeg lever det liv, jeg har hadet så mange for at leve. Det overfladiske pyntede luksuriøse liv, hvor dagens beslutning går på hvilken farve neglelak, der vil passe bedst til aftenens outfit. De liv du kan følge i irriterende realityprogrammer, du alligevel ikke kan lade vær med at tænde for hver torsdag. Det virker så betagende og fristende at leve et liv uden bange anelser for at risikere ikke at opfylde dine egne eller andres forventninger. Vi har alle siddet dér, med øjene lænket til skærmen og drømt os væk fra det hele og ind i det liv, der virker så skide perfekt. Har jeg ret? Og samtidig sidder vi tilbage med forargelse prikkende helt ude i fingrespidserne, blot fordi vi misunder, at livet kan leves med en sådan flad tilgang til omverdens problemer. Vi kalder dem forkælede, hvilket de på mange måder også er, men deres liv er blot fyldt med andre tanker og forventninger, som vi ikke kan sætte os ind i.

Okay, overdrivelse fremmer forståelsen, og selvfølgelig skriver jeg kun alt det her for at pumpe så meget misundelse ind i jeres små stressede kroppe som muligt. Men ja, nu er jeg en del af de utroligt forkælede teenagere, der ikke løfter en finger, for at få, hvad de vil have. Generelt så er mit liv i nærheden af perfekt for tiden. Min bobbel holder mig afskærmet fra diverse problemer  i både Danmark og Brasilien. Jeg flyver bare stille og roligt videre og lader andre om at styre, hvis bare de fodrer mig undervejs. Jeg må sige, at jeg føler mig rimelig godt tilpas. Mine forventninger til mig selv her er et helt andet sted end for et år siden. Jeg var en travl pige med konstante forventninger til mine egne præstationer. Min skole og håndbold, mit arbejde og udseende og ikke mindst mine forventninger til at være i stand til at sætte andre før mig selv og værdsætte dem omkring mig, for ikke at virke som en kold kælling. Det liv mange andre unge mennekser også kæmper for at leve op til. På den her side af Atlanten har en hel del ændret sig. Folk forventer intet af mig, når det kommer til skole og jeg gør lidt som det passer mig. Jeg skal blot fremstå som en smilende, interesseret og veloplagt ung pige, men det er ikke altid så let, som det lyder. Heldigvis har jeg lige nu ikke problemer med at virke fyldt med overskud. Jeg kunne slet ikke forestille mig en gladere hverdag, men jeg ved også, at jeg aldrig ville kunne leve sådan her for evigt. Mit liv skal betyde noget, og jeg glæder mig så meget til at arbejde hårdt for min egen fremtid og ikke blot være en birolle i andres, hvilket er det de fleste brasilianske piger drømmer om. Et liv på sidelinjen fyldt med luksuriøse goder, men uden indflydelse. Det ville jeg aldrig kunne stille mig tilfreds med, men et år i paradis kan enhver vel holde til. 
words needed?
varmeee
For at skære alt den her lækkerhed, væk fra den danske vinter og matematikafleveringerne, helt ud i pap, får I her mit daglige utroligt stressende program, så I ikke kan undgå at blive forargede. Dagene bliver jo blandet lidt sammen, når jeg har ferie, men sådan her ser de fleste ud.

9:30-10:30 - mine øjne åbner sig langsomt i det tempo, de nu engang har lyst til. Sover lidt, vågner igen. Det kan godt tage lidt tid at vågne ordentligt fra en god nats søvn. Det kender vi jo allesammen. 

10:30-11:00 - spiser en yoghurt og en banan, drikker et glas friskpresset juice og et glas vand. Morgenmad er ikke den helt store begivenhed, hvis du spørger den almene brasilianer. Men jeg skal have min morgenmad, ellers er jeg ikke sjov at omgås med.

11:00-12:30 - Adriana går over til mig og vi ender oftest ved poolen sammen med musik, banana boat (solcreme) og en skål vindruer eller jordbær. De stærke morgentimer giver godt på kuløren, så der tappes sol i rå mængder. 

12:30-13:30 - almoço. Vigtigste måltid på dagen, frokost. Vi spiser som oftest ude på restauranter i byen. Det er virkelig sundt og lækkert mad, og så er jeg jo ikke tvunget til at presse ris og bønner ned gennem spiserøret. Min hushjælp laver til gengæld også fuldstændig vidunderlig nærende mad. Men jeg tror nu aldrig, at jeg bliver den helt store frokost-spiser. Jeg er bare ikke rigtig sulten på det tidspunkt. 

13:30-15:30 - kan I gætte hvor? Den er kold, våd og får hele kroppen til at slappe af. Præcis, halvanden time mere ved poolen. Min skønne far er heller aldrig bleg for lige at sørge for en omgang frisk mango eller papaja, nu når vi har det så hårdt. 

15:30-17:00 - træning. Aldrig i mit liv er jeg blevet pisket så hårdt. Det er som at gennemføre en bip-test dagligt, bortset fra, at det er vanvittig fedt! Årh, hvor jeg elsker det. Vi har vores egen personlige træner, og han kan virkelig finde ud af at presse os. Holy moly. Og så har han så godt styr på sit shit, at jeg stoler på alt, hvad han siger. Han er efter os hele tiden, men med et smil på læben, så vi rent faktisk har det sjovt samtidig. Det er halvanden times daglig kamp med gennemsyrede muskler. Mit gamle træningscenter, og for den sags skyld også håndbold, var en joke i forhold til det her, wow wow wow. 

17:00-18:00 - vi går hjem, ca. to minutter. Min mor står klar med friske vitaminshakes, lover jer, det er det lækreste i verden. Bare frugt blendet med frugt, havregryn og lidt mere frugt. De giver kroppen den bedste følelse! 

18:00-19:00 - jumping class, abs class, yoga, cirkeltræning eller dansetimer. Anden omgang træning. Personligt elsker jeg de timer, da jeg aldrig kan få mig selv til at give op, hvis andre mennesker kigger på. Der er flere forskellige timer hver dag, og vi er ved at have prøvet dem alle. Det er omkring 4-20 mennesker på et hold, så det bliver aldrig rigtig upersonligt og voldsomt. Bedste træningscenter i verden. Man kan også svømme og tage vandaerobic timer, men det ved vi godt allesammen aldrig rigtig bliver mine stærke sider.

19:00-21:00 - afslapning og aftensmad. De spiser så dejlig sundt her, og det gør mig så glad. Ikke mere kage, ostebrød og toast. Det er ikke altid lige nemt at tage "det sunde valg" som udvekslingsstudent, hvis ens familie bare spiser usundt. Du kan kræve små ændringer, men ikke, at de lægger hele deres kost om for din skyld. Det er også en af grundene til, at Adriana ofte spiser de fleste måltider her. Derudover er min familie fan af sushi, så allerede dér er jeg fan af dem. Jeg kan bare mærke, hvor meget gladere, jeg er. Jeg har brug for god mad og god træning, og jeg har virkelig manglet det. Det er i den grad gået op for mig nu. Mit overskud er på level 100 for tiden og min krop er så glad for mig haha. 

21:00-01:00 ser film, hygger og andet gøgl med min familie eller Adriana. Jeg har jo ikke rigtig nogle lektier at bruge tid på, så der er massere af kvalitetstid med søde mennesker. Min familie har ovenikøbet også lige fået en hundehvalp, gu' så nuser. Det vil sige tre hunde og én kat nu, og jeg har aldrig set nogen elske sine dyr så meget, som min mor gøre. Hun er så dejlig. 
Mel og Kiara
Lille ny
Folk siger hun ligner mig
Min familie er stadig perfekt. De er jordens mest nuttet par og de er så kære nogle mennesker. Jeg kan gå ud og spise med bare de to og føle mig helt tilpas. Det har på intet tidspunkt været akavet pludseligt at droppe ind i deres familie. De er så begejstrede for mig, og de vil gøre alt for, at jeg føler mig glad. Bedst af alt så snakker de med mig, hele tiden! De har en lejlighed i Belo Horizonte, hvor vi brugte hele torsdag og fredag på tøse-shopping. Oven i det har de et hus på stranden! De har inviteret Adriana og jeg på ferie til stranden hele den sidste uge af januar, jaaaaaaaaa. Det bliver det fedeste! 


deres søn og hans kæreste, dem, deres datter og hendes kæreste
I søndags var vi på marked i Belo Horizonte. Den slags marked, der har absolut alt, men selvfølgelig den brasilianske slags af alt. Vi var afsted med Adriana, hendes mor og tanter. Hendes tanter er lesbiske og de forguder Adriana. De har været nogle værre snobber overfor mig, da de føler, at jeg har "stjålet" Adriana siden jeg kom hjem fra min rejse. Men sandheden er jo bare, at hun hellere vil være sammen med mig haha. Derfor bliver jeg sjældent inviteret med nogen steder hen, da vi åbenbart bruger for meget tid sammen i følge dem. Adriana er med overalt, hvor min familie tager mig, og de elsker at invitere hende med. Men i følge hendes tanter er jeg en meget seriøs, falsk og lukket person, og ja, det har de smidt lige i hovedet på mig. De opfører dig helt anderledes overfor Adriana, og hun har så svært ved at forstå, hvorfor de har så meget i mod mig. Men skidt vær' med det, brasilianere er så irriterende nærtagende nogen gange. 
markedskøb - det kan godt være jeg alligevel er blevet lidt brasiliansk. Her er der ca. for 200 kr. 
Onsdag var vi til fødselsdagsfest hos min dejlige veninde Alana. Hun er så supernuser og altid glad for at se os. Det er så dejligt at gå til fester nu, når vi for alvor er deres venner, og vi kan snakke med alle. Frygten for at snakke med os "fremmede" er lidt forsvundet, så stort set alle er vildt imødekommende. En af mine venner var så trist over, at jeg ikke fik en fødselsdagsfest, så han holder en fest for min skyld på næste lørdag, nuttet ikke? Jeg kan i den grad mærke, at der er så mange, jeg kommer til at forsøge at mase ned i min kuffert til sommer. Hvordan skal jeg nogensinde undvære dem?
gaaaals, Alana er hende i den mønstrede kjole
en masse af gutterne og Alana

Det tripper i mine små nylakerede tæer, herre håndbold tid! Og selvfølgelig er mine to yndlings ting, Eurovision Songcontest (begejstringen for Melodi Grandprix har jeg uden tvivl fået ind med modermælken, så jeg kan ikke gøre for det) og EM i herrehåndbold i Danmark præcis det år, jeg er væk. Det kunne jeg da have sagt mig selv. Live streaming bliver min bedste ven de næste uger! Go go Danmark!!!

Sender kys kys og mange glade tanker til Dinamarca.