Undskyld undskyld, at jeg har ladet jer hænge næsten to uger. Det har sikkert været rigtig hårdt for jer, men jeg har en rigtig god undskyldning! Det her bliver det vildeste jeg-elsker-livet indlæg, og jeg undskylder på forhånd for min nuværende til tider overdrevne entusiasme og selvtilfredshed.
Jeg vandt! Det er jo helt fuldstændig fantastisk! Jeg er typen, der for alt i verden ikke vil tabe, og jeg tror, at dette indlæg ville have haft en helt anden mere nedtrykt og irriteret tone, hvis konkurrencen havde fået en anden vinder. Sådan er jeg bare, en skide deprimerende dårlig taber. Men vi finder jo aldrig ud af, hvad der var sket, hvis jeg ikke vandt haha. Det har været så lang en proces og jeg har brugt så mange kræfter på min blog, men jeg elsker det! Det rigtige ville nok være at sige "jeg er en af dem, der aldrig vinder noget", men det er jeg overhovedet ikke. Jeg er født under en heldig stjerne og derefter opdraget til også at kæmpe for det, jeg vil opnå. Men der må jo også være fordele ved at dele fødselsdag med Jesus ikke? Jeg har i hvert fald ofte i mit liv haft heldet med mig, og det er jeg fuldt bevidst om, men den her pris har ikke noget med held at gøre, så jeg er helt vildt glad! Det er så kæmpe stor en ære, at jeg med en masse stolthed i stemmen (eller bogstaverne om man vil) kan kalde mig selv vinder af Supersavers Travelblog Award - bo og leve i udlandet. Så kan I godt pudse læsebrillerne og glæde jer til at genlæse hele bloggen på en noget mindre virtuel måde. Tusinde tusinde mange tak til alle, der har stemt på mig og alle, der har hjulpet mig med at sprede budskabet om konkurrencen! Tak til alle dem, der har skovlet e-mailadresser sammen og konstant gjort, hvad de kunne for at fiske mig stemmer. Jeg har lovet at sende en ekstra speciel tak til min fars søde kollega Michael Riisager, mange tak for din stemme, den betyder selvfølgelig noget helt særligt for mig:) I er simpelthen for dejlige allesammen, tusinde kys!
 |
| Fejring med sushiiii |
Den sidste uge har virkelig bekræftet for mig, hvor fuldstændig vanvittigt dejligt et land, jeg bor i for tiden. Karnaval startede i fredags, og jeg har aldrig nogensinde haft det så sjovt. Det er fem dage fyldt med fest og farver, og jeg ved slet ikke, hvor jeg skal begynde. Der er virkelig en grund til, at det er det Brasilien er kendt for. Jeg havde ikke selv de helt store forventninger, men der tog de virkelig røven på mig. Hele landet lukkede ned og ALLE var ude på gaderne fra tidlig morgen, og der var den vildeste stemning. Jeg vil ikke bytte den sidste uge for noget i verden, og karnaval i Brasilien er noget alle burde opleve. Aalborg kan godt pakke sammen, det er næsten pinligt, når folk spørger om vi også har karnaval i Danmark, for det er intet ved siden af det her vanvid. Jeg boede hos min storesøster sammen med min australske newbie (ny og uerfaren) og amerikanske søster, og vi var hjemme i mindre end syv timer i døgnet, lad mig sige det sådan. Jeg tror ikke rigtig, at hun opdagede, at vi crashede hos hende, men der er heller ingen undskyldning for at holde sig inden døre. Jeg er så glad for min familie, og de stoler på, at jeg ved, hvad jeg laver. De holdte ikke øje med mig, og de bad mig ikke om konstant at give tilbagemeldinger, og det er sådan, jeg er vant til at leve mit festlige teenageliv - med forældre der stoler på min dømmekraft. Det betyder faktisk meget for mig, da de kun har kendt mig i to måneder, men alligevel føler, at de tør slippe mig løs i verdens 44. farligste by med mange millioner indbyggere. De har trods alt hele ansvaret for mig. De er for skønne! Men jeg opfører mig jo også ordenligt, for det meste i hvert fald.
Jeg mødte så mange fantastiske mennesker og stødte ind i en del, som jeg har mødt gennem de sidste syv måneder, som jeg helt havde glemt. Det var uden tvivl den fedeste uge so far, og jeg gider slet ikke fortælle jer om alle de klamme fulde brasilianere uden nogen forståelse for, hvor en danskers grænse går, for det var så lille en del af min oplevelse. Og jeg havde fået mig to dejlige bodyguards, der passede på mig, og jeg var på intet tidspunkt i fare. Jeg tager hatten af for den brasilianske kultur, det havde I fandme styr på.
Mine forældre tager til Miami på mandag, så jeg skal være alene hjemme i ti dage. Det vil sige ti dages sleepover at my house med mine to bedste veninder. Min hushjælp vil være der til at lave mad til mig og passe vufferne og katten, så det kunne ikke rigtig være bedre. Jeg kommer faktisk til at savne dem, og det er lidt trist, at de skal på ferie, for jeg kan rigtig godt lide, at de er omkring mig. Men det skal nok blive hyggeligt! Tiden går så skrækkeligt stærkt, og jeg har kun omkring fire måneder tilbage! Men det gider jeg slet ikke at tænke på, for jeg har det så skønt herovre, og jeg har så mange fede oplevelser tilbage, der ligger og venter på mig.
 |
| Min mor i midten haha |
 |
| Min far i midten |
 |
| Jeg har savnet mine små |
Til sidst vil jeg lige fortælle, at der kommer en artikel om mig og min blog i nordjyske en af de nærmeste dage. Så hold øje, hvis I har lyst til at læse et interview med lille mig. Nu må jeg hellere se at komme ud af den her jeg-elsker-livet trance, det er vist lige i overkanten. Tchau bjs
Ingen kommentarer:
Send en kommentar