Først og fremmest vil jeg gerne sige tusinde tak til alle mine dejlige venner og veninder. Jeg fik den bedst tænkelige afsked, og det var uden tvivl en helt fantastisk aften!!
Departure
Søndag morgen rejste Karo, Mor, Far, Rasmus og jeg til København. Vi brugte de sidste timer sammen på at hygge og spise god mad. Mandag eftermiddag skulle jeg så møde ude i lufthavnen omkring klokken tre. Jeg fik udleveret billetter, afleveret min nøje afmålte kuffert, og derefter var det så tid til at sige farvel. Det var utrolig hårdt at se mine fire yndlingspersoner stå med tårer ned af kinderne, og jeg glemmer aldrig nogeninde hvor hårde de sidste timer var.
Da vi havde fået sagt farvel til vores familier, gik vi straks hen mod gaten. Først fløj vi fra København til Frankfurt og derefter videre til Saõ Paolo. Den 12 timers lange flyvetur over atlanterhavet var ikke den mest behagelige flyvetur. Der var masser af turbulens, så der var svært at få sovet ordentligt.
Efter en mindre flyvetur fra Saõ Paolo til Belo Horizonte mødte jeg for første gang min skønne nye familie. De stod klar i lufthavnen med balloner og kæmpe store skilte. Jeg blev med det samme omfavnet af mine nye forældre, og derefter min søster, bror, counsellor, mormor og morfar. Vi vendte så snuden mod min nye hjemby Inhauma. Der blev jeg taget i mod af hele rotary klubben, samt resten af familien. Der blev taget masser af billeder og de var alle meget begejstret for at møde mig. De bad mig med det samme om at holde en tale om, hvordan turen havde været osv. Da vi kørte gennem byen var der hængt skilte og billeder op af mig OVER DET HELE. Det hele var meget overvældende.
På lørdag bliver der holdt en velkomstfest for mig, hvor jeg skal møde alle mine værtsfamilier og en masse andre mennesker. Det er samtidig også en farvel-fest for min søster, der tager til Belgien næste fredag. I morgen, torsdag, skal jeg ind til byen for at møde min nye klasse, og det glæder jeg mig rigtig meget til.
Jeg har wi-fi på mit værelse, så i kan sagtens kontakte mig over skype, iMessage eller facebook. I skal bare lige huske på, at jeg er fem timer bagud.
Nu sidder jeg på mit fine nye værelse, med en masse nye indtryk i kroppen. Jeg kan sagtens mærke, at jeg er meget anderledes og, at det er en kæmpe begivenhed for byen, at jeg kommer. De rører konstant ved mit hår og fortæller mig hvor høj og smuk jeg er. Det hele virker meget uoverskueligt lige nu, og et år virker som meget lang tid. Men jeg er sikker på at jeg nok skal falde til hos min familie. Forhåbentlig snart.
Savner allerede jer alle
Kys
Ingen kommentarer:
Send en kommentar